Else Søjmark
Else Søjmark
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Vi kan og vil noget i Norddjurs

Af Else Søjmark (S), formand Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget:

“Norddjurs Kommune har fået et nyt sammenlagt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg. Som formand for udvalget glæder jeg mig til de nye opgaver og muligheder - og til dialogen og et tæt gensidigt samarbejde med erhvervs- og arbejdsmarkedets aktører om at skabe vækst og udvikling i Norddjurs. Vi skal skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet og styrke opkvalificering af de ledige for herigennem at tiltrække virksomheder og arbejdskraft samt øge bosætningen i vores dejlige kommune.

Den 30. januar var scenen sat for det årlige dialogmøde med erhvervslivet – for en engageret og spændende dialog, der førte til mange nye gode ideer til aktiviteter og udvikling. Det var en fornøjelse.

Erhvervsområdet kan nemlig sætte retning og bidrage til løft på arbejdsmarksområdet og dermed skabe mulighed for flere helstøbte løsninger. De to fagområder, erhverv og arbejdsmarked, blev forvaltningsmæssigt organiseret som en enhed allerede i december 2016. Det skal det nye udvalg nu understøtte.

Vi har så meget at være stolte af her i Norddjurs. Det skal vi tale op og samtidig gribe og sprede de nye gode historier - og gerne skabe mange flere af dem. Vi gør det bedst gennem et tæt gensidigt samarbejde, hvor vi alle hver især er ambassadører for samarbejdet om at skabe vækst og udvikling til gavn for Norddjurs som helhed – og for de fælles resultater.

Det nye udvalg kan bygge videre på de mange gode resultater fra de to gamle udvalg, men det skal også skabe synergi og resultater på tværs af områderne, tage udfordringer på forkant og understøtte, at helheden bliver mere end summen af delene.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at prioritere markedsføring og formidling af de gode historier. Vi kan og vil noget i Norddjurs!

Jeg glæder mig til arbejdet og samarbejdet.”

Publiceret: 06. Februar 2018 23:42

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet