Ulf Harbo
Ulf Harbo
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Sker der ulovligheder i Udbetalingsafdelingen?

Af Ulf Harbo, Norddjurs Kommunalbestyrelse, Enhedslisten Norddjurs:

“Hvis kommunen ulovligt stopper sygedagpengene, og en borger bliver henvist til kontanthjælp, mens sagen afgøres i Ankestyrelsen, så kan det som borger være vanskeligt at få efterbetalt sygedagpengene uden at få et skattesmæk efter, man har vundet i Ankestyrelsen.

Det skyldes, at kommunen ifølge lovgivningen skal indberette det fulde beløb til skat, på trods af at borgeren kun får udbetalt forskellen mellem det man fik i kontanthjælp også det man burde have fået i sygedagpenge.

Hvis kommunen så ikke får trukket indberetningen om kontanthjælp tilbage, så får borgeren et skattesmæk for penge, de aldrig har fået udbetalt.

Der er borgere, som har oplevet at det har været meget svært at få kommunen til at indberette korrekt til Skat, hvilket har kostet borgerne dyrt både i skattesmæk, revisorregninger og i tid og bøvl.

Det kan ikke være rigtigt, at man skal slås med Udbetalingsafdelingen, hvis man vinder over kommunen og bruge penge på revisor, før kommunen kan finde ud at at opdatere oplysningerne til skat så de er i overensstemmelse med virkeligheden.

Det er kommunens opgave at sørge for, at de mennesker som i forvejen har været voldsomt belastet af ulovligt at få frataget deres sygedagpenge og uretmæssigt er endt på kontanthjælp, får de penge de er berettiget til.

Hvem har ansvaret for gentagne ulovlige beregninger og indberetninger imod bedre vidende i Udbetalingsafdelingen?

Hvem vil sørge for at finde ud af, om det er sket i alle sager eller kun dem vi kender til?

Hvis det kun sker igen og igen i den samme sag, er det personlig chikane, og hvis det sker i alle sager, så er der tale om systematisk svindel over for vores borgere og lige meget hvad, så bør der placeres et ansvar.

Borgmesteren skal som den øverst ansvarlige i Norddjurs Kommune sørge for at give kommunalbestyrelsen og kommunens borgere en redegørelse for denne skandale og sørge for at sikre, at borgerne får de penge de er berettiget til, og at det ikke sker igen.

Alt andet er ikke kun ulovligt, men også uanstændigt over for mennesker som ikke kun er ramt af sygdom, men også af ulovligt at have været smidt på kontanthjælp selv om de stadig var syge.”

 

Publiceret: 24. Marts 2017 05:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112