Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Norddjurs Kommune gambler ved at svinge sparekniven

Af Kenneth Greve Helweg, Enggårdsvej 1, 8500 Grenaa, forælder til børn i Børneby Mølle samt medlem af Støtteforeningen for Børneby Mølles tænketank:

På borgermødet 25. april 2016 gjorde de kommunale embedsmænd meget ud af, at der skal spares penge på skoleområdet. Det første sparekatalog blev lagt på hylden af kommunalbestyrelsen, men nu har kommunens embedsmænd igen ført pennen i et sparekatalog, der rammer børnene i specialklasserne.

Kommunen mener at kunne spare cirka 3 mio. kroner om året ved at ændre på organiseringen af specialundervisning og ved reduktion af antal pladser i det specialpædagogiske dagtilbud. Dette alene ved at holde kommunens faktiske udgifter op imod udgifterne i vores sammenligningskommuner. Men er der i ”analyse”-arbejdet vurderet på slutproduktet i vores kommune contra i sammenligningskommunerne? Er vi dårligere eller bedre end vores sammenligningskommuner? Hvad får vi ud af pengene på specialundervisningsområdet?

Og hvem siger egentlig, at stordriftsfordele giver bedre kvalitet og trivsel? Her kan vi henvise til artiklen ”Elever trives bedst på mindre folkeskoler” i Århus Stiftstidende den 2. november 2015. Indholdet og budskabet i artiklen kommer fra en stor trivselsundersøgelse for alle landets folkeskoler udarbejdet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. En undersøgelse, som vi ikke mener Norddjurs Kommune kan sidde overhørig i ”analyse”-arbejdet.

Landdistrikternes Fællesråd udtaler i artiklen, at ”undersøgelsen beviser, at de mindre skoler har deres berettigelse. Det er derfor paradoksalt, at hver femte folkeskole … er forsvundet siden 2007. Jeg er bange for, at noget tabes i vores skolesystem, når der ikke er plads til mindre skoler. De har tendens til bedre trivsel, så man skal tænke sig godt om, inden man lukker dem, …”

Af artiklen fremgår, at folkeskoler med under 200 elever, hvilket Børneby Mølle falder ind under, får topplacering, når det gælder faglig trivsel, elevernes medbestemmelse, de fysiske rammer på skolen samt ro og orden. Samme type skole ligger næstbedst på social trivsel.

Med landsbyskoler følger også et andet fællesskab og sammenhold, og skolen er for mange et naturligt samlingspunkt, hvor man engagerer sig for at give børnene det bedst tænkelige udgangspunkt. I større samfund, her byskoler, er borgerne mere brugere af et system, hvor der er forventninger til kvaliteten uden et egentligt engagement fra den enkelte bruger.

Bør vores fokus i Norddjurs Kommune ikke være, at vores børn og unge i specialklasserne får den bedste skolegang? Både fagligt og socialt.

Vi skal derfor værne om de små landsbyskoler, da de er eneste alternativ til store byskoler. Det er ikke alle børn, der trives med at gå i en stor skole? Skal de børn og unge, som i øvrigt har det svært i forvejen, presses igennem folkeskolen med en dårlig faglig og social trivsel? Og med hvilket resultat til følge?

Det er vores opfattelse, at alt ikke skal være stort. Det kan være en fordel at være lille og vågen, for så taber man ikke eleverne på gulvet. Hertil skal vi bemærke, at der i dag er børn fra specialklasserne på Børneby Mølle, som inkluderes i almenskolen i 6. klasse, og som fortsætter i almenskolen på overbygningen på Kattegatskolen med gode resultater.

Det Norddjurs Kommune er i gang med er som at gamble. Og vi skal jo helst have, at børnene kommer hele ud i den anden ende, og der går mange år, før man reelt kan aflæse, om det var en god idé at lave så omfattende en ændring af skolestrukturen for specialundervisningsområdet.

Lad os bevare Børneby Mølles specialklasser som et rigtig godt alternativ til de store skoler."

Publiceret: 10. Maj 2017 08:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalvisen Folkebladet
Seneste
Lokalvisen Folkebladet
Mest læste
Lokalvisen Folkebladet
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt