Jytte Dalgaard. Arkivfoto
Jytte Dalgaard. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Norddjurs forsømmer 8570-området

Af Jytte Dalgaard, Lyngby. medlem af SF´s kommunale baggrundsgruppe og Mads Nikolajsen, SF i Norddjurs Kommunalbestyrelse:

“Norddjurs Kommune blev 10 år i år. I 10 år har tre kommunalbestyrelser og to borgmestre forsømt at udbygge letbanearealer mellem Trustrup og Toubro Børneby.

På alle andre letbanestrækninger har kommuner peget på udviklingsarealer, lagt visionære planer og inviteret til boligudbygning. Århus har gjort det massivt, Syddjurs har gjort det kreativt (staten har sagt ja til noget og nej til andet), Grenaa har Åbyen og ny bydel ved Hessel klar. Private har lavet en lille, attraktiv udstykning på Nordbakken. Den løb ind i arkæologiske forsinkelser og en finanskrise, men er nu i gang. Tak for det, Nordbakken skal blive murbrækker for en helt ny bydel.

I alle tre perioders kommuneplaner har SF foreslået ekstra arealer. Som kan binde Lyngby, Toubro og Trustrup bedre sammen, og kan udnytte stationsnærhedens fordele. Men der var flertal imod. Igen og igen. For nylig i kultur- og udviklingsudvalget og senest i byrådssalen. Er man imod SF? Eller imod 8570-området? Eller er det blind autoritetstro over for staten? Som er restriktiv overfor at godkende nye arealer.

SF giver ikke op. Vi ved der er lokalt engagement. Borgerforeninger, visionsgruppe, idrætsforening, bestyrelse og støtteforening for børneby og andre som tænker nyt. Selv om kommunen siger nej til areal nytænkning. SF stiller derfor dette ændringsforslag til Norddjurs kommuneplan:

  • Forslag om byudvikling af Trustrup-Toubro området: 
  • Området langs vest for Grønlandsvej skal kunne anvendes til boliger (jordbrugsparceller). 
  • Området øst for Lyngbyvej skal kunne anvendes til boliger. 
  • Der laves plantebælte ved skovrejsning mellem de to fremtidige boligområder, som giver en grøn forbindelse mellem stationsområdet og Toubro Børneby. 
  • Området nærmest Toubro Børneby og Toubrohallen skal kunne anvendes til offentlige formål (børneby, idrætsanlæg m.v.). 
  • Vi skal lægge visionære planer netop her. Vi skal skabe en vifte af bosætningsmuligheder op til letbanen og Trustrup Station. De unikke muligheder for en ny bydel skal bruges.
  • En eventuel udflytning af Trustrup Stadion til arealer ved Toubro Børneby passer godt ind i visionen. Og vi skal invitere bofællesskaber og nye boformer til 8570, i tillæg til udstykningen på Nordbakken. 

Vi får ikke ti år mere at vente i. Så ER AL boligudbygning sket andre steder.”

Mads Nikolajsen, SF
Mads Nikolajsen, SF
Publiceret: 21. Marts 2017 09:34
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112