Kommunalvalg 2017
Niels Basballe (S), Norddjurs Kommunalbestyrelse. Arkivfoto
Niels Basballe (S), Norddjurs Kommunalbestyrelse. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Kampen for Akutlægebilen på Djursland er først lige begyndt

Af Niels Basballe (S) medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune:

"Hele det præhospitale område i Region Midtjylland skal evalueres i efteråret 2017. Heri indgår Akutlægebilen på Djursland. Bilen er som bekendt bemandet med en anæstesioverlæge og en lægeassistent, samt placeret i Grenaa.

Jeg kan godt frygte dens videre eksistens ikke vil fortsætte under disse betingelser, som vedtaget af et flerstemmigt Regionsråd ved sidste budgetforlig.

Vi kan allerede se i 2016 og fortsat i 2017, at den har fået nye opgaver som fratager den sin beredskabsbevarende opgave på Djursland.

Ved forliget besluttede Regionsrådet, at regionens ni akutlægebiler skulle ledsage patienter, der har behov for lægeledsagelse under transport mellem regionens hospitaler. Det vil sige, at akutlægebilen på Djursland kunne tilkaldes til en patienttransport fra Randers til Aarhus. Sker der så for eksempel et alvorligt trafikuheld i Grenaa, og der skal bruges lægebil, skal AMK-vagtcentralen sende en anden akutlægebil. Dette kunne så i teorien være den fra Aarhus eller Randers. Dette lyder jo tudetosset. 

Den har assisteret 20 transporter 2016, og foreløbig 4 i 2017.

En anden faktor, der foruroliger mig ved fastholdelsen af Akutlægebilen i Grenaa, er de politiske udmeldinger. Der er ingen politikere, der har udtalt de vil bevare den nuværende struktur længere end 2017 ud. De fleste vil enten helt afskaffe den,-  flytte placering -  eller udskifte lægen med paramedicinere.

Dette er en situation, som jeg meget nøje vil være opmærksom på, og informere om, og påtale, så snart der er antydninger af ændringer.

Det kan godt blive en hed debat, når både evaluering og et kommende kommunalvalg, og ikke mindst regionsvalg, falder sammen til efteråret.

Der er flere kandidater som går til valg på, at udskifte lægen med paramedicinere, og flytte placeringen fra Grenaa.

Jeg har længe dokumenteret, at den nuværende placering er den rigtige, for hele Djursland, og er klar til at tage debatten op igen, hvis det bliver nødvendigt." 

Publiceret: 13. April 2017 12:41

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere