Arkivpolitik
Arkivpolitik
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Investeringer i vores børns fremtid bedste vej til nye bosættere

Af Lise-Lau Bang Nikolajsen, Kirkesvinget 4A, 8500 Grenaa:

"Så skal der endnu engang spares på Børne- og unge området i Norddjurs Kommune - denne gang er det specialklasserne, det går ud over.

Norddjurs Kommune bruger flere penge på specialområdet end sammenlignelige kommuner, og det skal der laves om på.

Men hvorfor egentlig dét? Ja, jeg er godt klar over, at der er lavvande i kommunekassen, og det skal der naturligvis rettes op på. Men kunne man ikke vende det hele lidt på hovedet og bruge det større forbrug positivt?

I Norddjurs Kommune ønsker man at få en befolkningstilvækst, men hvor er de innovative tanker? Kunne man ikke forestille sig, at man profilerede sig på, at i Norddjurs Kommune satser vi på børnene og de unge. At vi ligger højere end de sammenlignelige kommuner, fordi vi VIL det. Tænk at kunne bryste sig af at være en kommune, der imødekommer børn og unges behov og giver dem de bedste muligheder for udvikling.

Det er jo børnefamilierne vi gerne vil lokke herud og hvis jeg som forælder skulle vælge, hvor jeg ville bosætte mig, ville jeg da klart gå efter den kommune, hvor mine børn havde de bedste muligheder. Kunne man forestille sig, at man lavede en investering på hele børneområdet, som jo er til stor debat i disse tider? At man kunne tjene pengene ind, og flere til, hvis man kunne bidrage med andet end letbanen, når vi skal sælge os selv?

I stedet for, hele tiden at sammenligne sig med andre kommuner, hvad så med at adskille sig? Det må da være dér, man kan "hente nogle kunder". "

Publiceret: 11. Maj 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112