Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Hvor truet er Norddjurs Kommune på sin likviditet?

Af Paul-Werner Johnsen, Ellekrogen 5, Grenaa:

"Borgmester Jan Petersen (S) og Venstres Hans Husum udtalte sig i P4 Østjylland søndag formiddag om deres syn på Norddjurs Kommunes økonomiske situation.

Jan Petersen gav garanti for, at så længe at han sad i borgmesterstolen, så kom der ingen fra Indenrigsministeriet og bankede på døren for at fortælle os, hvordan tingene nu skulle være.

Hans Husum var af en anden opfattelse og sagde, at hvis vi blev ved med at skulle hente 9 millioner op fra kommunekassen hver måned for at få enderne til at hænge sammen, ja så kunne han godt forestille sig, at der kom nogle ude fra og fortalte os, hvordan at tingene skulle hænge sammen.

En ekspert i kommunal økonomi udtalte, at han nok var mest til, at Jan Petersen havde ret. Når Norddjurs overholdte de regler, der er for likviditet, så skete der sandsynligvis ikke noget.

Men hvor lang tid kan vores kommune blive ved med at hente 9 millioner op fra kassen om måned?

Det kunne være rart som skatteborger her i kommunen at få det uddybet. Det kan vel ikke bare blive ved i en uendelighed.

Frem mod valget må der jo komme bud på, hvordan at det her skal stoppes. Men de ting,der har været fremme i debatten, om hvordan tingene køre her i Norddjurs, så skal vi vel til at have nogle bud på, hvordan at tingene skal forbedres."

Publiceret: 27. Marts 2017 17:07
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere