Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Grenaa Apotek - nu skal der kæmpes

Af Pernille Møgelvang Dohn, Glesborg Bygade 66, 8585 Glesborg:

“Regionsrådet har besluttet at anbefale at Grenaa Apotek bliver et B-Apotek. Det er nu op til Sundhedsstyrelsen at efterkomme regionens ønske.

Sådan fungerer Grenaa Apotek i dag:

Udenfor åbningstiderne har apoteket tilkaldevagt. Tilkaldevagt betyder, at en farmakonom/farmaceut kan kontaktes telefonisk ved akut behov for medicin.

Efterfølgende aftales et tidspunkt, hvor farmaceuten vil være tilstede på apoteket. Vagtåben: Mandag-Torsdag kl. 17.30-18.30 - fredag kl. 18-19 - lørdag kl. 13.30-14.30 og 17-18 - søn- og helligdage kl. 11-13 og 17-18

Uden for de nævnte åbningstider kan den vagthavende kontaktes.

Dette bliver scenariet ved ændringer i Apotekets vagtstatus:

  • Nationalt døgnapotek: Døgnåbent alle årets dage. 
  • A-vagttjeneste: kl. 6.00-24.00 alle årets dage. 
  • B-vagttjeneste: kl. 8.00-21.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 18.00-21.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-15.00. 
  • C-vagttjeneste: kl. 8.00-19.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 16.00-18.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-13.00.
  • Der vil ikke være tilkaldevagt udenfor vagtåbningstiderne.

Er det rimeligt for os borgere herude på Djursland?

Jeg mener klart NEJ. Vi betaler vores skat, lige såvel som alle andre borgere i dette land, og bør derfor have de samme rettigheder og det samme serviceniveau som de har andre steder i Landet.

Så kære politikere i Norddjurs Kommune, kom nu ud af busken og kæmp.

Kæmp for vores rettigheder og ikke mindst vores serviceniveau her i kommunen. For det har vi ærligt og redeligt fortjent.”

Publiceret: 27. April 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalvisen Folkebladet
Seneste
Lokalvisen Folkebladet
Mest læste
Lokalvisen Folkebladet
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt