Kommunalvalg 2017
Henrik Holmsted Pedersen
Henrik Holmsted Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Aktionær nægtet adgang til egen Havn

Af Henrik Holmsted, Enhedslisten Norddjurs, kandidat til KV17:

"Startede dagen med at ringe til Grenaa Havn for at få en aftale på plads om tilladelse til at tage nogle billeder på Havnen.

Ingen på kontoret kunne umiddelbart give mig tilladelse dertil. Fik at vide, at det kun var den administrerende direktør Henrik Carstensen, der kunne give en sådan tilladelse.

Kontaktede igen Havnen ved middagstid, og nu kunne kontoret fortælle, at den administrerende direktør nægtede at give mig en personlig tilladelse til at tage billeder inden for hegnet.

Kontoret oplyste, at den administrerende direktør tidligere havde indbudt Enhedslisten til et officielt møde om havnen, og at det trods alt stadig stod ved magt.

Men nej, jeg måtte ikke personligt komme ind på den anden side af hegnet til min egen virksomhed.

Stod der med hjelm på hovedet, klasse tre sikkerhedsvest, kunne læse og følge anvisningerne på Havnen og en total ren straffeattest. Men nej.

Det er i den grad på tide, at borgerne i Norddjurs, som er de retmæssige ejere af havnen, begynder at interessere sig for, hvad der egentligt sker på Grenaa Havn.

Først smutter formanden i det skjulte fra Havnens bestyrelse. Det skulle jo have været holdt hemmeligt lige som så meget andet, ikke engang kommunalbestyrelsen får noget sådant at vide på trods af, at der sidder fire kommunalbestyrelsesmedlemmer i havnens bestyrelse.

Havnen er prissat i størrelsesordenen ca. ½ milliard kroner. Grenaa Havn fik foræret havnen ganske gratis. Det til trods evner bestyrelsen ikke at drive Havnen på en sådan måde, at den bidrager økonomisk til Norddjurs´ kommunes pengekasse.

Alt for meget omkring havnen bliver hemmeligholdt og mørklagt. Derfor ønsker Enhedslisten Norddjurs Havnens aktieselskab opløst og vil hjemtage Havnen i kommunalt regi. Et eventuelt overskud bør deles ligeligt mellem havnen og kommunen - hvad er idéen ellers med at have aktier?

Der er i øvrigt generalforsamling i Havnens bestyrelse mandag 24. april 2017 klokken 11 nede på Kystvejens Hotel, Kystvejen 26, 8500 Grenaa.

Alle borgere er velkomne til den årlige teaterforestilling."

 

Publiceret: 06. April 2017 18:25
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt