Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Nej til ny motorvej fra Rønde til Randers

Af Thøger Pauli, Thorsager:

"Der går vedvarende rygter om, at der i Folketinget er planer om at etablere en ny motorvej med linieføring fra Rønde/Korslund omkring Thorsager, Ryomgaard og med tilslutning til den nord-sydgående motorvej E45 i nærheden af Randers. Linieføringen er ikke på plads endnu, men næsten uanset hvordan den placeres, vil den skære igennem meget bevaringsværdig natur og komme til at genere en masse mennesker.

Det er en del af regeringens politik, der går på ”mere asfalt, mindre spor”, hvor man stopper med at give tilskud til Letbane og jernbanespor og i stedet vil satse på udbygning af motorveje og indførelse af selvkørende biler.

Vi mener i stedet for, at man skal satse på udbygning af den kollektive trafik og undersøge muligheden af f.eks. at lave en udbygning af Letbanen på Djursland med forbindelse til Rønde og lufthavnen i Tirstrup.

Planerne om ny motorvej er kun på tegnebordet, men det er bedst at være på forkant og etablere en stærk modstand mod dette projekt, så det kan standses i tide.

Skriv under mod dette projekt på https://www.skrivunder.net/nej_til_ny_motorvej_fra_Rønde_til_Randers

og få dine venner og bekendte til at være med. Kun hvis vi er mange nok, kan vi stoppe dette vanvittige projekt."

 

Publiceret: 01. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt