Læserbrevsskribenten tog dette foto af den tomme  Business Lounge, som han fortæller om i sit indlæg. Foto: Søren Ibsen
Læserbrevsskribenten tog dette foto af den tomme Business Lounge, som han fortæller om i sit indlæg. Foto: Søren Ibsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Molslinjen - kvægtransport eller konduite?

Af Søren Ibsen, Strands Havvej 17, 8420 Knebel:

"For en gangs skyld var der en afgang fredag til Ebeltoft, som lige passede.

Glæden var dog kort, for da en færge skulle repareres, blev alle afgange til Molslinjen laveste prioritet, Odden-Ebeltoft, aflyst.

Jeg blev så omdirigeret til Odden-Århus. Her var der selvfølgelig fuldt hus, og da det samtidig var den nye færge Express 3, hvor ¾ af restaurationsafsnittet er forbeholdt Business Lounge, var der stor trængsel i den lille restaurant (cafeteria var også fuldt).

Det valgte Molslinjen at tackle på den måde, at tjenerne gik rundt fra bord til bord, bad folk rykke sammen, flytte sig, hentede folk i kø og placerede dem rundt omkring ved borde, hvor helt fremmede i forvejen sad, en enkelt plads her, en enkelt plads der.

En meget ubehagelig og pinagtig situation for begge parter. Jeg har aldrig tidligere oplevet at blive stuvet sammen på denne måde som kvæg i noget, man kalder en restaurant.

Det værste var, da tjeneren henvendte sig til en børnefamilie ved siden af os, der sad ved et 4 mands bord, 2 voksne og 2 børn på ca. 3 og 6 år. Tjeneren bad børnefamilien hente en høj stol, så det ene barn kunne sidde for bordenden i den, og derved kunne han presse en fremmed mand ned ved familiens bord.

Jeg bad tjeneren om at tage hensyn og udvise konduite ved at henvise øvrige gæster til at sidde i Business Loungen, som var stort set tom.

Tjeneren spurgte mig flabet med hvilken ret jeg troede, at jeg kunne blande mig. Jeg svarede ydmygt: som fast passager gennem 30 år.

En børnefamilie ved næste bord fik presset en stor fremmed mand ned ved deres bord 20 minutter efter at de var begyndt at spise. De forlod restauranten. Måske har tjenerne ikke det fornødne råderum til at henvise til de over hundrede tomme pladser i Business Lounge, der stod og skreg til himlen, mens vi blev stuvet sammen.

Men så burde der komme en besked ovenfra i systemet.

Samtidig var der kun en buffet sat op og det i den lille restaurant, så også de passagerer, der sad i Business Lounge, skulle hente deres mad der – med lange køer til følge. Hele situationen kan ikke være kommet bag på Molslinjen, da afgangene på Odden-Ebeltoft allerede blev aflyst et døgn før.

Der er flere forskellige måde at tackle sin succes på – jeg foretrækker de firmaer, der fortsat er i stand til at bevare respekten for deres kunder. Hvis jeg fremover skal forvente at blive stuvet sammen mod min vilje i restauranten, vil jeg foretrække at få lov til at spise en madpakke i bilen på vogndækket." 

Publiceret: 01. Juli 2017 09:53

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt