Ulf Harbo, Enhedslisten, Norddjurs Kommunalbestyrelse
Ulf Harbo, Enhedslisten, Norddjurs Kommunalbestyrelse
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Magtfulde politikere og direktører i KL handler uden et politisk mandat

Af Ulf Harbo (EL), medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune og næstformand i KL’s Børne- og Kulturudvalg:

Lige inden Sommerferien kom Ulf Harbo med i KLs Børne- og Kulturudvalg som næstformand 

“Dette indlæg skal ses i fortsættelse af tidligere udsendte. I denne vil jeg fokusere på måden, som formålsparagraffen for folkeskolen er blevet behandlet på i KL (Kommunernes Landsforening, red.), og stille spørgsmålet, om vi kan stole på KL's udmeldinger som repræsentant for danske kommuner.

Som næstformand i KL's Børne- og kulturudvalg er jeg noget rystet over, at KL-direktør Arne Eggert sammen med formand for udvalget Anna Mee Allerslev (R) offentligt melder ud, at KL vil ændre i folkeskolens formålsparagraf. At ændre formålsparagraffen har aldrig været et punkt på vores udvalgsmøder.

Det har været drøftet uformelt, og det har vist sig, at der i referatet fra mødet fra maj måned under et helt andet punkt blev noteret følgende:

“KL bør rejse et behov for at se nærmere på at indarbejde et fokus på det praksisrettede/anvendelsesorienterede i folkeskolens formålsparagraf.

I forbindelse med behandlingen af sagen opstod der en udveksling af holdninger i forhold til den mere motiverende og varierende skoledag. Et samlet udvalg sendte et signal om, at:

– Der er et vedvarende behov for ro om rammerne om folkeskolen fra statens side

– Kommunerne er på vej med at virkeliggøre ambitionerne i folkeskolereformen

– Der er behov for særligt at understøtte de kommuner, som er udfordrede

på opgaven og har behov for ekstra støtte.”

Punktet hed “Godt på vej - mod uddannelse og job” og har været længe undervejs, men der er intet i udspillet om folkeskolens formålsparagraf.

Dermed er formålsparagraffen for folkeskolen pludselig blevet underlagt et samlet udspil “Godt på vej - mod uddannelse og job”.

Dette bekræfter det ensidige syn KL har på skolens rolle, nemlig uddannelse og job, og udstiller dermed en amputeret forståelse af skolens rolle.

Demokratiet bliver vendt på hovedet, da udspillet ikke underlægger sig folkeskolens formål, men at det i stedet bliver folkeskolens formål som pludselig underlægges et udspil og det endda uden det har fremgået af sagsfremstillingen.

Når der står at:

“KL bør rejse et behov for at se nærmere på at indarbejde et fokus på det praksisrettede/anvendelsesorienterede i folkeskolens formålsparagraf.” så kunne man med rette spørge:

Hvordan “rejse et behov”?

Jeg fortolker det som at man vil forsøge at “skabe behovet”?

Og hvad er det begrundet i?

Forskning?

Undersøgelser?

Har kommunerne bedt om at få revideret formålsparagraffen?

Der fremgår ikke, hvem der har foreslået hvad, og hvad der skal ske fremadrettet.

Hvor kommer behovet for at ændre formålsparagraffen fra?

Det er virkelig skræmmende og inkompetent, hvis en sådan passus, som man politisk har brugt mindre end 5 minutter på og som ikke har været på dagsordenen bliver afsættet for, at man udbasunerer et “behov”.

Det er skræmmende og udtryk for ekstrem topstyring, når den politiske ledelse i KL offentligt kører på med at formålsparagraffen skal ændres, når man ved, at det er et behov som nogle ganske få mennesker selv har skabt og nu bruger hele Kls magt til at udbrede, på trods af at de første udmeldinger blev afvist af folketingspolitikerne og Dananmarks Lærerforening.

Først var det Anne Mee Allerslev (RV) og Arne Eggert, der udmeldte et behov om at ændre formålsparagraffen. Senere den 17. august har også de magtfulde borgmestre i Kalundborg og Århus Martin Damm (V), formand for KL og Jacob Bundsgaard (S), næstformand i KL offentligt været ude og proklamere at “Der er behov for en justering af formålsparagraffen “.

Men med hvilket politisk mandat og på hvilket sagligt grundlag?

Intet ud over en bemærkning indsat under et punkt “Godt på vej - mod uddannelse og job” til et udvalgsmøde i KL's Børne- og Kulturudvalg i maj måned!

Som kommunalpolitikere er vi vant til, at man ifølge styrelsesloven slet ikke må beslutte noget andet end det der står opført som punkt på dagsorden, og hvis nogen prøver alligevel, får de besked fra forvaltningen om, at det må man ikke, og at forvaltningen skal have tid til at lave en ordentlig og saglig sagsfremstilling på et kommende møde før vi politikere må beslutte noget som helst.

Men i KL får man listet beslutninger ind under andre punkter, og kører derudaf med ren topstyring fra magtfulde borgmestre og embedsmænd som sidder på topposterne i KL.

Med erfaringerne vi har fået fra forløbet for folkeskolens formålsparagraf, er der sået alvorlig tvivl over udmeldinger fra KL. Er Kls udmeldinger demokratisk forankrede i udvalgene, eller er det udtryk for få menneskers eget friløb?

Hvis vi skal tage KL alvorligt som en organisation, der repræsenterer kommunerne, må Arne Eggert, Anne Mee Allerslev (R), Matrin Damm (V) og Jacob Bundsgaard (S) korrigere fejlopfattelsen af, at deres udmeldinger kommer med et demokratisk mandat.

De har nemlig ikke haft demokratisk mandat fra Børne- og Kulturudvalget til at udtale sig om formålsparagraffen, som de har gjort.

I det hele taget er det ofte svært at få øje på KL som en demokratisk organisation. Jeg oplever meget lidt plads til forskellige holdninger i KL og jeg oplever, at man ønsker fuld enighed om mange ting bl.a. skoledagens længde. En åben og fri demokratisk dialog er præcis det modsatte af fuld enighed. Fuld enighed er ellers noget som vi normalt forbinder med såkaldte diktaturer og slyngelstater og ikke med et demokrati, som burde bygge på oplysning, gennemsigtighed og dialog.

Der er brug for, at der bliver set på arbejdsgangene i KL og for at der er gennemsigtighed og åbenhed omkring beslutningsprocesser, og hvilket oplysningsgrundlag der bliver truffet beslutninger på. Herunder også, at dagsordener gøres offentligt tilgængelige.

KL er formelt set politisk styret af kommunalpolitikere, som får vederlag for at sidde i udvalg og bestyrelsen, og derfor burde vi være underlagt offentlighedsloven og træffe beslutninger på baggrund af en åben og fri dialog på et oplyst grundlag med borgere og andre, som måtte ønske det, i stedet for at sidde i lukkede rum, eller at demokratiet bliver kuppet ved at magtfulde borgmestre med topposter i KL går sammen med direktører i KL og melder ud på vegne af hele KL uden de har demokratisk mandat til det.”

Publiceret: 20. August 2017 15:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalvisen Folkebladet
Seneste
Lokalvisen Folkebladet
Mest læste
Lokalvisen Folkebladet
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt