Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Længe leve Flextrafik

Af førtidspensionist Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, 8444 Balle:

Sådan skriver Midttrafik om Flextrafik på sin hjemmeside:

“Flextrafik er kørsel udført efter dit behov. Det vil sige, at flextrafik omfatter kørsel for kunder (med bopæl i Region Midtjylland) med et særligt transportbehov. Flextrafik er også et tilbud om kollektiv trafik på tidspunkter og i områder, der ikke er dækket af almindelig bustrafik.”

 

“Her er gode muligheder for at deltage i det sociale liv, selvom du ikke har bil, og busserne ikke er løsningen. Vores ældre rigtigt gode bekendte uden bil i Strands har via Flextrafik mulighed for at komme på besøg her i Glatved uden store omveje med ventetid på diverse busstationer.

Ældre mennesker kender ikke lige nogen, der kan køre for dem, og de fravælger sociale begivenheder og isolerer sig, hvis de skal bruge halve eller hele timers venten i på diverse busholdepladser. Det kan fratage dem lysten til en aktiv indsats for at beholde kontakten eller aktiviteten.

Jeg kan køre fra Glatved til diverse gøremål i Grenaa uden at skulle vente timer på at komme hjem med bussen sent aften eller desværre først næste morgen.

Selv bliver vi snart pensionister og Flextrafik giver så mulighed for at begge kan køre til hver sit gøremål forskellige steder på Djursland uden et uoverskueligt arbejde med at søge efter nogle af de få busruter, der måske tidsmæssigt kan passe. Flextrafikken er som regel pålidelig direkte transport fra A til B, måske ankommer man lidt, før man skulle, men det er ok. Jeg vil gerne slå et stort slag for, at denne ordning bliver en fast del af det offentlige transporttilbud. Det koster lidt mere, men du bliver hentet og bragt.

Der kører mange tomme eller næsten tomme busser rundt, og mon ikke Flextrafik kan erstatte denne tomkørsel mere effektivt.

Jeg ved, vi er flere, så lad Flextrafik blive en fast ordning i fremtiden, mange tak.”

 

Publiceret: 02. Januar 2018 09:24

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt