Mads Nikolajsen (SF)
Mads Nikolajsen (SF)
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Hvor rulles letbanen ud i Norddjurs?

Af Mads Nikolajsen (SF), medlem af Norddjurs kommunalbestyrelse (SF), Midttrafiks bestyrelse og Letbanerådet:

"Åbent brev til Aarhus Letbane:                                                                           

Deltagelse i borgermøde og besigtigelse omkring Trustrup Letbanestation tirsdag 26/9 rejste ekstra bekymringer over, hvordan Aarhus Letbanes udrulning sker på Djursland. Tidsplanen er ukendt, og det ser ud til, at der er mere tvivl om stationsindretning i Norddjurs end hidtil kendt.

Aarhus Letbanes repræsentant udtrykte skepsis over for opretholdelse af Grønlandsvej som sikret vej ved Trustrup Station på borgermødet 26/9. Sådan forstod jeg i hvert fald Letbanens indlæg i debatten.

At beholde Grønlandsvej som sikret overgang er vigtig for områdets beboere, for optimale brug af Trustrup Station og for Norddjurs planer om byudvikling i det nye udviklingsområde nord for letbanestationen.

Aarhus Letbane bedes derfor besvare disse spørgsmål:

Om sikret overgang ved Grønlandsvej, Trustrup station:

  • Forholder selskabet sig passivt, eller understøtter eller modarbejder selskabet Norddjurs kommunes og lokalsamfundets ønske om at sikre Grønlandsvej i stedet for at lukke vejen?
  • Er det korrekt, at den igangværende ombygning på Trustrup station ikke lægger op til sikret vejadgang over skinnerne fra Grønlandsvej fra start? Hvis det er tilfældet: Hvor hurtigt kan sikret vejadgang indrettes efterfølgende?  
  • Jeg ønsker indsigt i korrespondancen mellem Aarhus Letbane og BaneDanmark om mulighederne for passage over Trustrup station.

Om selve indretningen af Trustrup og af Grenaa stationer?

  • Hvad er status for sikkerhedsgodkendelse af indretningen af Trustrup og af Grenaa letbanestationer og hvad er status for kørsel på stationerne?
  • Aarhus Letbane bedes sende mig de vilkår BaneDanmark har stillet over for Aarhus Letbane, der forhindrer at letbanen kan køre ”på sigt” i stedet for ”signal” ved alle stationer på Djursland, inklusive start-stationen Grenaa.
  • Hvornår fik letbanen tilladelse til at der kan køres ”på sigt” ved DOKK1 og langs Aarhus Havn og hvornår fik letbanen afvist at køre på sigt på alle stationsstrækninger på Djursland?"

Publiceret: 02. Oktober 2017 14:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere