Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Fuld stop for asylanter og migranter

Af Ebba Grethe Møgelvang Laursen, Mørke, lokalformand for Dansk Folkeparti Syddjurs:

“Forleden havde jeg bevæget mig ind til Århus til en konference hos Konservative om EU´s ydre grænser, Frontex og immigration. En række foredragsholdere gav hver især deres mening til kende, om den situation vi oplever for øjeblikket her i Europa. Vi ser en stigende ankomst af 3. verdens landes fattige borgere, som kommer her til for at søge lykken i det forjættede land.

I tidligere debatindlæg har jeg slået til lyd for, at danskere skal hjælpe folk i nærområderne - frem for at de, der kommer hertil, skal blive her på en ofte livslang offentlig forsørgelse.

Kære danskere. Skal vi ikke se på asyl- og migrationsproblemerne i Danmark.

Har folk tænkt på, hvor vi skal lægge vores kræfter henne, når vi taler om verdenssamfundet og den stigende krise?

Har folk tænkt på, at vi 5 mio. danskere ikke kan redde hele verden?

Har folk tænkt på, hvor vi kan uddele vort bidrag bedst muligt?

Skal det være i Afrika, Mellemøsten, Østen eller måske bare inde i Århus og hjælpe de husvilde?

Den stigende urbanisering, og de digitale medier har rykket verdens elendighed lige ind i vores stue, så vi får det serveret sammen med aftensmaden. Vi kan ikke mere lukke øjnene for kendsgerninger.

Den migranttilstrømning til Danmark som sker, og med hjælp til disse i form af bolig, kontanthjælp, møbler, sprogskole, tolke mv., den omklamrer desværre folk.

Nu ser vi nogle som har boet her i 20- 40 år uden at have lært sproget, uden at have tilpasset sig det danske samfund, uden job og selvforsørgelse.

Det er et kæmpeproblem. Den mangel på vilje til integration og selvforsørgelse får mig til at stille et spørgsmål.

Hvad så du - skal jeg også tygge maden for dig?

Det er da beskæmmende, at den mangel på vilje skal koste samfundet så dyrt.

Derfor er vi nødt til få indført fuld stop for asylanter og migranter.

Vi skal begynde med at hente familier i FN's flygtningelejre. Fordi det hænger således sammen, at henter vi hele familier til Danmark, undgår vi det cirkus med familiesammenføringer. Et eksempel. En enlig mand kommer til Esbjerg og straks indledes et cirkus, om han kan få sine 3 koner og 17 børn hertil.

Når vi sætter ind med mere hjælp i nærområder af krig og naturkatastrofer, så hjælper vi langt flere mennesker.

Citat fra konferencen: ”to migrationseksperter, Anders og Morten Lisborg, som begge har speciale i menneskesmugling og migrationsstrømme. Morten Lisborg sagde: Det handler ikke om at hjælpe færre og mindre. Men om flere og mere. Derfor er der behov for et fuldstændigt opgør med den måde, vi hjælper flygtninge og håndterer migrationsudfordringerne på. Sådan indleder de i 2015–16 ansøgte 2,5 mio. mennesker om asyl. Herunder 1 mio. syrere. Sverige og Tyskland tog 63 procent. Danmark har modtaget flere asylansøgere end Frankrig, Italien, Portugal og Polen tilsammen. Libyen-ruten for afrikanske migranter genererer en omsætning for menneskesmuglerne på 35–42 mia. kr. Kapaciteten er 11.000 migranter på 5 dage. Man anslår, at 25.000 – 30.000 migranter er døde de seneste 3 år på deres vej mod Europa.

Anders Lisborg mener, at systemet er dysfunktionelt: “Det er dyrt. Fx koster det Sverige 5,8 procent af statsbudgettet (større end forsvarsbudgettet), og i Danmark har det kostet dobbelt så meget som sundhedsudgifterne.”

De to brødre er i øvrigt de to, der har hjulpet Socialdemokratiet med deres nye flygtningepolitik.

Det er uretfærdigt, og det er kynisk. Det skaber et A-hold - dem der kommer til Europa og et B-hold -dem, der er tvunget til at blive. Det viser sig, at for hver 100 kr., vi bruger på en asylansøger/migrant i Danmark, bruger vi 1 kr. på dem, der bliver derude. En asylansøger i en indledende fase 200.000 kr. (ophold, lommepenge, forplejning osv.).

Proportionerne er helt forkerte i forhold til det, der bruges i nærområderne. Er det rimeligt og moralsk forsvarligt at bruge så mange penge på få og så lidt på de mange?

Fra andre tal hos Udlændingestyrelsen viser det sig, at siden 2015 har vi hjulpet cirka 65.000 her i landet inkl. deres familiesammenføringer. For de samme penge kunne vi have holdt 900.000 flygtninge i live i 1 år i nærområdet.

Er det kristent næstekærlighed? Nej, det er kynisme ud over alle grænser.

Fordi vi honorerer de personer som havde penge og var ressourcestærke nok til at rejse hertil. Alt imens vi lukker øjnene for den humanitære katastrofe, der udvikler sig for de mennesker, der sidder fast i en flygtningelejr i nærområderne.

Hvordan kan vi tillade, at der fråses sådan med vores penge? Mens nogle i misforstået næstekærlighedens navn agiterer for, at de migranter som er ankommet til Danmark naturligvis skal have lov at blive.

Hvordan kan vi tillade, at den stærke elite med penge, som havde råd til en menneskesmuglers hjælp, skal forfordeles, frem for at vi sender dem ud, og i stedet for, går i gang med at hjælpe dem i nærområderne.

Alene i 2016 brugte Danmark 36 milliarder på asylanter og migranter. Tænk hvor mange millioner mennesker de penge kunne have hjulpet i flygtningelejre.

Eller blot nogle af dem, alt imens de resterende kunne have gavnet i vores eget velfærdssystem.

Verdenssituationen er sådan, at vi her i Europa er nødt til at stoppe op, og kigge på, hvordan hjælper vi 3. verdenslande. For vi gør det ikke ved at importere deres fattige indbyggere.

Vi skal i gang med at oprette nogle lejre i nærområder, oprette og lave aftaler om modtagerlande til flygtninge. Vi skal fremover kun modtage kvoteflygtninge og hele familier sammen. Vi skal have EU til at styre et system som skal overholdes. (Dublin-aftalen) fungerer ikke.

Vi skal nytænke, hvor hjælper vi bedst, hvor rækker vores penge længst.

For ingen af os er vel i tvivl om, at EU's system for flygtninge og migranter er brudt sammen.”

Publiceret: 12. April 2018 16:03

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet