Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Flere uddannelser i yderområderne

Mette Hjermind Dencker (DF)

MF, landdistrikts- og øordfører

8420 Knebel

Vi kender det alt for godt.

Unge flytter fra landets yderområder for at tage en videregående uddannelse i en af de store universitetsbyer, som mange af vore uddannelser er centreret omkring, og mange tager desværre ikke turen retur efter endt uddannelse for at bosætte sig og arbejde.

Desværre.

Derfor mener jeg, det er vigtigt at bevare de uddannelsesinstitutioner, som vi allerede har i yderområderne samt udflytte flere uddannelser fra de store byer, så vore unge ikke nødvendigvis skal drage mod storbyen for et eksamensbevis, men i stedet får en større mulighed for at tage en uddannelse i yderområderne og dermed øge deres mulighed for at kunne blive boende dér, hvis de ønsker det.

Derfor bakker jeg også helt og aldeles op om et forslag fra Landdistrikternes Fællesråd, som vil have uddannelser udflyttet på samme måde, som det er sket med statslige arbejdspladser.

Det gør jeg, fordi jeg mener, det er nødvendigt, at unge kan uddanne sig lokalt og dermed være med til at skabe synergi med lokale virksomheder, som har brug for arbejdskraft samt afhjælpe affolkningen i yderområderne.

Jeg er meget glad for, at der bliver sat fokus på dette vigtige emne, og at vi kan debattere det, for står det til Dansk Folkeparti, ja, så skal der udflyttes langt flere uddannelser og statslige arbejdspladser.

Vi hilser enhver debat og ethvert initiativ velkommen, som kan være med til at skabe flere uddannelsesmuligheder uden for de større byer, så vi i fremtiden kan sikre en langt bedre balance mellem land og by. Dansk Folkeparti er klar – kom så resten af Folketinget!

Publiceret: 23. August 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112