Leif Lahn Jensen. Foto: Lars Norman Thomsen
Leif Lahn Jensen. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Djursland: Vi må ikke opgive ruten mellem Ebeltoft og Odden

Af Leif Lahn Jensen (S), MF, valgt i Djurskredsen:

“Nu ruller sagen om Molslinjen igen og deres sejlads fra Ebeltoft Færgehavn eller mangel på samme.

Jeg har sagt det før og siger det samme igen, dette her lugter langt væk af, at ruten skal udsultes og den så til sidst lukkes, da færre og færre bruger den. Men det er da også klart, når færgen sejler uregelmæssigt, og ikke har mange afgange, så vil forretningsfolk og andre stille og roligt vælge den fra. Det er da helt logisk og desværre nok også meget bevidst fra Molslinjens side.

Jeg syntes, det er ærgerligt, da jeg faktisk selv har brugt ruten fra Ebeltoft meget. Jeg nød den korte sejltur, samtidig med at jeg slap for den travle trafik ind til Århus Havn. Jeg har meget svært ved at forstå ideen med det, da det tager ret lang tid at komme til Århus Havn, især i myldretiden, og det ikke vil tage meget længere tid til Ebeltoft. Derfor er jeg også glad for, at Christians Haubuf byrådsmedlem i Syddjurs kommune, tog fat i mig. Det gør mig også særlig glad at se, at erhvervsfolk og politikere på tværs af partierne er begyndt at rykke på sig.

Når man følger med i denne historie, så er der mange meninger om, hvad der er op og ned. Skal der ifølge Storebæltsforliget sejles fra Ebeltoft Færgehavn, og har Molslinjen eneret til denne sejlads?

Derfor har jeg stillet disse spørgsmål til Transportministeren, så vi engang for alle kan få det belyst. Derefter vil jeg kigge på svarene, og hvis der stadig er nogle knaster, må jeg enten tage ministeren i samråd eller kalde ham ned i Folketingssalen for at tage debatten med mig."

Vi må ikke opgive ruten mellem Ebeltoft og Odden, og det vil jeg heller ikke.”

Publiceret: 22. August 2017 08:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112