Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Djursland: Hensynet til havmiljøet kommer altid før profitten

Af Gerhard Brandt Jørgensen, Hovedvejen 61, Ramten, 8586 Ørum:

“Uden for Danmarks grænser har man for længst konstateret, at havdambrug sviner meget, og havdambrug slår nogle af de naturlige fiskebestande ihjel, så den slags dumheder behøver vi ikke indført i Danmark.

Generelt er der konstateret mange miljømæssige negative oplevelser med Havbrug, som slet ikke opvejer de mange forskellige naturlige tab, der opstår ved havbrug i dens nuværende planlagte simple form for industri.

Det virker også helt forkert, at man med henblik på og skabe yderligere forurening, vil investere i muslingebanker, tangmarker o.l., hvis eneste formål skal være, at æde sig igennem fiskelort og medicinrester. Hvem skal mon betale for investering og drift af disse eventuelle muslingebanker og tangmarker.

Det er egentlig ganske forskrækkeligt, at man i så rigt et land som Danmark stadig tænker med pengepungen, i stedet for med hjernen.

I stedet for og gamble med vores fælles havmiljø, er det mere sikkert og oprette dambrugene på land og i stedet udlede renset vand til Kattegat, den teknologi er jo opfundet og miljømæssigt set langt mere betryggende.

Når man som politikker, miljøminister eller investor påtager sig den frihed at forvalte det danske havmiljø for økonomisk vindings skyld, og med politiske fraser, der ingen garantier er for, så tror jeg nok, at vi er flere på Djursland, der gerne vil bevare vores nuværende havmiljø, frem for og satse på den borgerlige roulette.”

Publiceret: 04. Maj 2017 17:52

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112