Debat: Dansk landbrug er verdensmestre i reduktion af Kvælstofudledning men det har sin pris
Af planteavlskonsulent Mogens Steenholt Mogensen, Voer, Agrinord
Kvælstof er som bekendt et helt nødvendigt næringsstof for planterne for at kunne omdanne luftens indhold af Kuldioxid (CO2) til sukkerstoffer som planten bruger som energi. Sammenhængen mellem plantevækst og forbrug af kvælstof er således en vigtig grundsten i begrænsningen af den skadelige CO2 som alle taler om af frygt for den globale opvarmning. Det er således vigtigt at opretholde en god og sund plantevækst i Danmark og i den forbindelse bærer de danske landmænd et stort ansvar, da det dyrkede areal udgør en stor andel af landets samlede areal. Afgrøderne tilføres kvælstof i form af handelsgødning og husdyrgødning og i den ideelle verden ville alt tilført kvælstof blive optaget i afgrøden. Jordens kemiske egenskaber og samspillet med varierende nedbør over året gør imidlertid at ikke alt kvælstof optages i planten men ledes ud af rodzonen og ud i vore søer vandløb og have hvor det kan føre til uønsket algevækst.
Den skitserede problematik mellem vækst og udvaskning er de danske landmænd særdeles opmærksomme på og siden midten af 80érne er kvælstofforbruget i handelsgødning faldet dramatisk.
Antallet af husdyr i Danmark, og dermed husdyrgødning, er i samme periode steget væsentligt. I dag producerer vi 3 gange så meget kød som i 50érne og forsat den samme mælkemængde. Kritikere kunne hævde, at dette måtte være grunden til det faldende forbrug af handelsgødning og at den store mængde husdyrgødning burde få Danmarks samlede kvælstofoverskud til at stige væsentligt. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet store investeringer i ny teknologi fra landbrugets side og den øgede fokus på bedre udnyttelse af husdyrgødning har båret frugt. Vi kan med rette kalde dansk landbrug for verdensmestre i reduktion af kvælstof til omgivelserne.
En landbrugsproduktion tvunget i knæ
Desværre bærer denne positive udvikling store økonomiske byrder med sig til erhvervet på mange områder. Stadige investeringer i nye miljøforbedrende teknologier i staldsystemer, håndtering af husdyrgødning og miljøgodkendelser for blot at nævne nogle. En af de alvorligste trusler mod erhvervets indtjeningsevne er de lovbestemte kvælstofkvoter hvor afgrøderne tvunget bliver underforsynet med kvælstof for at begrænse udvaskningen. Hvis der regnes med aktuelle udbytteniveauer i afgrøderne, samt at husdyrgødningen sjældent indeholder de lovbestemte normtal for indhold af kvælstof er der ofte tale om en undergødskning på 20 % af det optimale niveau. Det koster store summer for den enkelte landmand og er stærkt konkurrenceforvridende i forhold til vore nabolande som ikke har tilsvarende kvoter på trods af at de også afvander til samme farvande. Dette kaldes EU¿¿
På grund af kvælstofkvoterne sulter vi i Danmark også vore afgrøder, velvidende at disse nemt kunne producere 500-800 kg korn mere pr. ha. I stedet bruges der flere milliarder kroner på mere eller mindre virkningsløse miljøordninger og vandmiljøplaner der i generaliseringens tegn sidestiller både Poul og Per uden skelen til jordbundens enorme diversitet indenfor små afstande. Man prøver at simplificere og beregne på alt i naturen og sætter gerne to streger under "facit" med flere decimalers "nøjagtighed" og undres dernæst over udeblivende resultater når den fine beregningsmodel ikke passer med virkeligheden. Fjern useriøse og uvirksomme mijøgodkendelsesprocedurer og nedlæg alle de stillinger hvor nytten af arbejdet for længst har fortegnet sig i EU-midlernes mørke tågeskyer. Brug dog i stedet de enorme summer på at købe jord i områder med sårbar natur og liberalisér landbruget i resten af landet. Landbrugserhvervet er tvunget i knæ af uretfærdige, uvirksomme og konkurrenceforvridende nationale regler og jeg undres - er befolkningen egentlig klar over hvad der er sket i erhvervet de sidste 25 år ?!
Læs hele artiklen
Afstemningsarkiv