Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Chauffør tog fejl af højden: Kendt bro under motortrafikvej ramt af kassevogn

En varevognschchauffør fik lørdag formiddag store skader på sin kassevogn ved påkørsel af broen på Ryomvej ved Ugelbølle

Kender man turen på Ryomvej mellem Ugelbølle og Korslund-rundkørslen, så ved man, at afstanden fra vejbane til broen under motortrafikvejen ikke er særlig høj.

Og lørdag formiddag gik endnu en chauffør i fælden, da han fejlbedømte højden på sin kassevogn.

Ifølge politiet påkørte en 37-årig mand i en varevogn lørdag kl. 09.45 broen under motortrafikvejen på Ryomvej.

”Han havde ikke taget højde for bilens dimensioner,” skriver vagtchefen hos Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Umiddelbart skete der ingen skade på broen, mens der skete stor skade på kassevognen. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Publiceret: 19. Februar 2017 09:34
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere