Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børnetal: En gang til for Prins Knud

Lokalavisen iler med at rette en misforståelse fra sidste uges avis

Det er ikke korrekt, at 2016 var det år, som der til dato er kommet færrest børn til verden i Syddjurs Kommune.

Det kunne man ellers let komme til at konkludere, hvis man studerer tabellen, som Lokalavisen gjorde det i den seneste udgave i uge 10.

Det skete på baggrund af et interview med Kenneth Enrico Petersen, leder af dagtilbud og sekretariat skoler/dagtilbud i Syddjurs Kommune.

Efter interviewet havde Lokalavisen fået den klare opfattelse, at tallene i tabellen udelukkende viste antallet af fødsler i kommunen og kun det.

Læs også: Syddjurs: Fødselstallet i 2016 det laveste i historien

Misforståelse

Men det viser sig, at det er en misforståelse, som Lokalavisen naturligvis skal beklage dybt.

“Tabellen viser et øjebliksbillede pr. 2. marts 2017 af, hvor mange børn og unge, der er i de enkelte årgange pr. denne dato,” siger Kenneth Enrico Petersen.

“For 2017 kan man selvfølgelig godt sige, at der er født 52 børn pr. 2. marts i år i Syddjurs,” tilføjer Kenneth Enrico Petersen.

“Men det er ikke korrekt, at 2016 var det år, hvor der er blevet født færrest børn i Syddjurs. Det er rent faktisk 2014, der har den ære, men det fremgår ikke af tabellen, fordi der er flyttet børn født i 2014 til Syddjurs sammen med deres familie siden hen.”

Fastholder konklusioner

Kenneth Enrico Petersen fastholder, som han er citeret for i sidste uges artikel, at det skøn, som forvaltningen kom med i 2016, for udviklingen de næste ti år på skoleområdet, der lød på en samlet nedgang på cirka 1.000 børn, 45 skoleklasser, fortsat er det bedste bud.

I juni 2017 forlader årgang 2000/2001 folkeskolen, mens årgang 2011 har første skoledag, når det nye skoleår starter til august.

Syddjurs Kommune har en nettotilflytning på hver årgang fra fødsel til børnene starter i skole.

Men det samlede antal 0-6 årige forventes stabilt de næste 3 år.

Samtidig forventes et årligt fødselstal (incl. tilflyttede 0-årige) på 300-350 de næste 3-4 år. Herefter begynder tallet at vise en stigende tendens, forventer Kenneth Enrico Petersen.

“Gruppen af unge fra 20 til 23 år på landsplan er stor, og de begynder typisk at få børn, når de når slutningen af tyverne. Det har vi en forventning om også vil slå igennem i Syddjurs først svagt, men siden eksplosivt sammenlignet med nu, fordi nogle af dem flytter hertil, når de skal stifte familie.”

Vaks Yde

Lokalavisen blev gjort opmærksom på, at tabellen ikke viste antallet af fødsler pr. år, men var et øjebliksbillede af antallet af børn og unge i hver årgang lige nu af byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (Ø).

Flere af hans kolleger i byrådet læste tabellen på samme måde som Lokalavisen.

Det er imidlertid ingen undskyldning, og Lokalavisen skal endnu engang beklage, men skriverkarlen vil alligevel tillade sig at konkludere og kloge sig med følgende statistiske kendsgerning: Det er bevist, at det er sundt at fejre fødseldag! Statistikken viser, at de mennesker, der fejrer flest fødselsdage, bliver ældst.

Publiceret: 15. Marts 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!