Il Volo - Piero Barone, Ignazio Boschetto og Gianluca Ginoble - hædrer de tre berømte tenorer i koncertoplevelsen ’Magisk nat’, der kan ses i Kino Grenaa.
Il Volo - Piero Barone, Ignazio Boschetto og Gianluca Ginoble - hædrer de tre berømte tenorer i koncertoplevelsen ’Magisk nat’, der kan ses i Kino Grenaa.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Biografkoncert: De tre tenorer hyldes med magisk nat i Kino Grenaa

Kino Grenaa viser 26. august koncertoplevelsen 'Notte Magica' - magisk nat - med Il Volo og Placido Domingo

'Magisk nat' er en koncertoplevelse, der genopliver de store øjeblikke fra Il Volos verdensturné 2017. Et af højdepunkterne er koncerten på den smukke Santa Croce-plads i Firenze, hvor Placido Domingo optrådte som gæstedirigent i nogle af numrene i koncerten.

Il Volo, der består af tre unge italienske tenorer, har henrykket publikum på nogle af de største scener i verden. Trioen begyndte turnéen i USA med et udsolgt show i New Yorks Radio City Music Hall, og også på turneen i USA fik Il Volo besøg af Placido Domingo på scenen i Los Angeles.

Legendarisk koncert i Rom

Projektet 'Magisk nat i biograferne' er tænkt som en hyldest til 'De tre tenorer'.

I 1990 gav tenorerne Placido Domingo, José Carreras og Luciano Pavarotti deres nu legendariske koncert i Caracallas termer i Rom. Og nu 27 år senere ønsker Il Volos Piero Barone, Ignazio Boschetto og Gianluca Ginoble at hædre de tre berømte tenorer ved at optræde med et lignende repertoire.

Il Volo lyttede til De tre Tenorer fra de var helt unge, og de blev både fascinerede og inspirerede af deres stemmer og deres musikalske bedrifter.

I ”Magisk nat” med Il Volo oplever man trioen på forskellige scener. De synger de kendte arier fra det italienske operarepertoire, lige som de synger et udvalg af napolitiske sange – numre der også blev sunget af de oprindelige Tre Tenorer. Il Volo er klar over, at dette kan opfattes som overmodigt, men som de siger, ”så har vi overhovedet ikke til hensigt at sammenligne os selv med vores idoler, vores kunstneriske inspiratorer”.

Vises i 20 lande

Om Il Volo udtaler Placido Domingo:

“Jeg er meget glad for at være sammen med Piero, Ignazio og Gianluca og for at dirigere koncerten med dem i denne magiske nat under stjernerne i så smuk en by som Firenze.”

'Magisk nat' vises i biografer i 20 lande i Europa og Amerika.jesl

Publiceret: 11. August 2017 18:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112