Arkivfoto.
Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Badminton: Toppen af dansk ungdomsbadminton til DM i Rønde

TRIF Badminton er blevet udvalgt til at holde DM for U17 hold for sæsonen 2016/17 i dagene 8-9 april

Der bliver rig mulighed for at se fremtidens badmintonspillere på seniorfronten, når TRIF Badminton i dagene 8.-9. april er vært for de danske mesterskaber for hold i U17-rækkerne.

Stævnet er for hold i Eliterækken med de bedste hold i Danmark, der spiller 4+3 (Der spilles 2 MD, 2 DS, 2 HS, 1 DD og 2 HD i hver holdkamp), over M-A-B-C rækkerne, både i 4 spillers hold (Der spilles 2 doubler og 4 singler i hver holdkamp) og 4 + 2 hold (Der spilles 1 MD, 1 DS, 3 HS, 1 DD og 2 HD i hver holdkamp).

"Vi får besøg af ca. 300 spillere og 75 ledere i dagene 8-9 april, og vi arbejder pt hårdt i bestyrelsen og sammen med Rønde Efterskole på at få alt til at fungere," siger siger Mogens Horne-Mortensen fra TRIF Badminton.

Spiller tre steder

Overnatning kommer primært til at foregå på Rønde Skole, mens bespisning foregår i Rønde Idrætscenter.

TRIF Badminton har været nødt til at booke tid i andre haller for at kunne komme i mål med DM-stævnet.

Der spilles således både i Rønde Idrætscenter, Rønde Høj- og Efterskole samt Hornslet Fritids- og Kulturcenter.

Stævnekontoret bliver placeret i Rønde Idrætscenter med Arne Tophøj som stævneleder.

TRIF Badmintons ledelse og hjælpere ved DM-stævnet skal allerede på den igen i dagene efter DM. 

Allerede 10 april begynder således klubbens traditionsrige påskestævne, hvor der normalt stiller 500- 600 deltagere til start.

Påskestævnet begynder med U17-rækken, så deltagerne fra DM-stævnet kan tage en ekstra overnatning og slå to stævnefluer med et smæk.

Publiceret: 14. Marts 2017 15:46
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt