Den store auktion i forbindelse med markedsdagen har til nu indbragt mere end 15.000 kroner. Foto: John Pedersen.
Den store auktion i forbindelse med markedsdagen har til nu indbragt mere end 15.000 kroner. Foto: John Pedersen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Auning: Byen står sammen om at “knække cancer”

Kirke-koncert med Søren Okholm Duo og gå-ture frem til 26. oktober slutter et års kampagne

Af John Pedersen

I disse uger og måneder viser Auning by, at man både kan stå sammen, når det gælder om at løfte sociale arrangemener og samntidig stå sammen om at være med til at “knække cancer”.

Kampagnen blev indledt i oktober sidste år med stiftelse af foreningen “Auning By Knækker Cancer” og skal kulminere i forbindelse med den store “Knæk Cancer-finale” lørdag 28.oktober.

Starten på det hele var en gåtur fra Kulturperronen med deltagelse af omkring 250 mennesker. Gåturen blev krydret med lækkerier fra tre af byens virksomheder og der blev indsamlet mere end 14.000 kroner.

Siden da er gåturene fortsat med svingende antal deltagere, som hver gang har betalt 20 kroner. Målet er at fortsætte frem til torsdag 26. oktober, som er “Knæk Cancer Ugen”.

Denne aften opfordres alle både private, foreninger og firmaer om at deltage. Lokale firmaer vil byde ind med forskellige aktiviteter.

Koncert i kirken

Andre initiativer har været “Krolf for rigtige mænd” samt den store markedsfest med en auktion, der har indbragt mere end 15.000 kroner.

Der bydes også ind med et musikalsk indslag. Det sker i samarbejde med Auning Menighedsråd med en koncert i Auning Kirke onsdag 25. oktober med Søren Okholm Duo.

Der spilles kopinumre af kendte navne fra “The Beatles” til Cold Play” og Kim Larsen samt egne kompositioner. Der er gratis adgang til koncerten og man kan så vælge at støtte “Auning By Knækker Cancer” med et beløb efter eget valg.

Sammenhold og et utroligt engagement bag “Auning By Knækker Cancer”.
Sammenhold og et utroligt engagement bag “Auning By Knækker Cancer”.
Publiceret: 18. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Bøger
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112