Søren Gerstrøm (tv) sammen med næsten generation i entreprenørfirmaet, sønnen Philip Gerstrøm har taget til efterretning, at han ikke får nogen ny licitation. Nu vil han, når vintervejret er omme starte byggemodningen af de 24 nye grunde i forlængelse af P.Vejsgaardsvænget i Ryomgård.
Søren Gerstrøm (tv) sammen med næsten generation i entreprenørfirmaet, sønnen Philip Gerstrøm har taget til efterretning, at han ikke får nogen ny licitation. Nu vil han, når vintervejret er omme starte byggemodningen af de 24 nye grunde i forlængelse af P.Vejsgaardsvænget i Ryomgård.

Ryomgård entreprenør får ikke ny licitation

 Udskriv   Del
Entreprenør Søren Gerstrøm har udsat byggemodningen af 24 parcelhusgrunde i forlængelse af P.Vejsgaardsvænget i Ryomgård i håb om, at det kunne komme til en ny licitation på kloakeringsarbejdet, men sådan spiller klaveret ikke.

Entreprenør Søren Gerstrøm, Ryomgård, starter så snart vejret tillader det byggemodningen af 24 nye parcelhusgrunge, der ligger i forlængelse af P.Vejsgaardsvænget tæt på Midtdjurshallen og Marienhoffskolen.

Det er Søren Gerstrøm selv, der ejer arealet, men da kloakeringsarbejdet var i licitation, kunne Ryomgård entreprenøren ikke stille med det billigste tilbud. Derfor satte Gerstrøm byggemodningen på stand by i håb om, at den generelle aftmatning på markedet kunne trykke prisniveauet, og dermed åbne op for en ny licitationsrunde, hvor han kunne "vinde", men det bliver der ikke noget af.

Saglig begrundelse mangler

Formanden for bestyrelsen i Syddjurs Spildevand A/S, Carsten Bech, der også er formand for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i Syddjurs Byråd, har sammen med sine embedsmænd undersøgt betingelserne for, at en licitation kan gå om.

Konklusionen er entydig: "Annullering af en licitation er ikke sådan lige til. Specielt ikke når der er tale om begrænset licitation (indbudt licitation), hvor bygherren (Syddjurs Spildevand A/S red.) på forhånd har valgt de entreprenører, der er i stand til at udføre arbejdet og som bygherren har tillid til.

For at annullere en licitation skal der være en saglig begrundelse som f.eks.: For høje priser i forhold til bygherrens budget, det er ikke længere nødvendigt at udføre arbejdet, eller der skal være fejl i tilbudsgivningen osv.

Et andet problem er at man ikke bare må annullere en licitation for at udbyde den igen på det samme projektgrundlag. Der skal være væsentlige ændringer i det nye udbud og det må ikke bære præg af, at det er det samme udbudsgrundlag som blev anvendt ved det oprindelige udbud."

Skyder os selv i foden

"Grundlæggende mener jeg ikke, det er nogen farbar vej. Licitationer er netop til for, at vi kan få arbejdet lavet i god kvalitet og til en rimelig pris. Hvis vi forsøger at omgå licitationsresultater, mener jeg, vi skyder os selv i foden. Det vil givet blive vanskeligere at få seriøse firmaer til at byde en anden gang, hvis det blev praktiseret," lyder det fra Carsten Bech.

Søren Gerstrøm har taget svaret til efterretning og lover nu, at han går i gang med byggemodningen, når vintervejret er omme.

"Jeg må bide i det sure æble og se at komme videre. Vi skal have den byggemodning klaret, så vi kan få solgt nogle flere grunde end de to, der allerede er solgt," siger Søren Gerstrøm, der skal betale ca. 37.000 kroner i tilslutningsafgift til Syddjurs Spildevand A/S for hver færdiggjort byggegrund.

Publiceret: 16. Februar 2010 17:50
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Norddjurs