Aarhus Automobil Sport har rundt på Djursland kørt Aros Forsikring-løb for klassiske biler. 50 klassiske biler fyldte to gange parkeringspladsen ved Lime Forsamlingshus. Første gang for at holde middagspause - og sidst på dagen efter at være kørt i mål i Lime, hvorefter der var spisning og præmieoverrækkelse i forsamlingshuset. 52 biler var tilmeldt, men undervejs måtte to fra Sjælland opgive på grund af motorproblemer.