Rejser Annoncer
Fascinerende og eventyrlig

Jersey

8 dage med oplevelser - afslapning og livsnyderi

Forestil dig en opdagelsesrejse til en lille ø, der indeholder alt det bedste fra Sydengland med fransk inspiration. Landskabet overrasker hvert øjeblik med nye små detaljer, og oplevelserne står ganske enkelt i kø.

Velkommen til Jersey!

At rejse på ferie til Jersey, er som at åbne en eventyrbog fyldt med oplevelser. Uanset alder byder øen på ferieminder, du aldrig glemmer. Her er tid til afslapning, livsnyderi, naturoplevelser og historie under jordens overflade. Hver eneste dag kan du gå på opdagelse – og du vil altid opdage noget nyt.

Mange husker øen fra tv-serien Bergerac, hvor Detective Sergeant Jim Bergerac eftersøger de mange uløselige gåder. Tv-serien er stadig populær i dag – både på grund af hovedrolleindehaveren John Nettles, men også fordi naturen er så smuk! Nu kan du gå i Bergeracs fodspor, når Jersey byder på nye oplevelser til dig.

Seks gode grunde til at rejse til Jersey
Fortryllende naturoplevelser
Behagelige lune sommertemperaturer
Imponerende historiske udflugter
Gæstfrihed i verdensklasse
Fremragende gastronomiske oplevelser
Fly fra Billund eller Kastrup - kun 2 timer

Klik her for at booke rejsen

Fascinerende St. Helier

Hovedstaden St. Helier er for mange en af de skønneste oplevelser på Jersey. Kombinationen af de mange hyggelige gader, der stadig har de franske navne, de smukke torve og flotte bygninger skaber en helt særlig atmosfære. Byens flotte marina huser rigtig mange gode restauranter – smag på øen, der imponerer med seafood i verdensklasse, royale kartofler og oste fra den velkendte Jersey-ko.

På byvandring og velkomstmøde - den bedste start på ferien

Mange elsker hovedstaden, St. Helier – og efter dagens byvandring, forstår vi let hvorfor. Vi går en tur i de hyggelige franske gader, besøger marinaen og den hyggelige havn, hvor bådene skiftevis ligger på land og i vand. Timevandet skaber det forunderlige syn, som Jersey netop er så berømt for.

Vi går en tur gennem Howard Davis Park. Et vidunderligt sted, som blev skænket til øen af TB Davis til minde om sønnen, der døde efter slaget ved Somme. På fiskemarkedet møder vi de lokale, der er ude at handle.

Vi slutter den hyggelige byvandring af med et velkomstmøde. Det giver dig det bedste overblik over din ferie. Vi hører mere om de oplevelser, der venter og får gode tips til ferien. Der bliver selvfølgelig serveret ”afternoon tea” i bedste Jersey-stil.

Byvandringen varer ca. halvanden time.

Velkomstmiddag - en hyggelig aften

Mange oplevelser venter på din rejse på Jersey. Til velkomstmiddagen bliver der rig mulighed for at tale om alle oplevelserne, som vi glæder os til. Vi finder en hyggelig restaurant, hvor vi smager på Jerseys lokale specialiteter. Efter middagen går vi tilbage til hotellet – for lige om lidt starter vores eventyr på Jersey.

Det eventyrlige og vestlige Jersey

Trekvart-dagsudflugt

I dag rejser vi på eventyr på den vestlige del af Jersey. Vi starter dagen ved St. Matthew's glaskirke, der blev bygget i 1840. Når vi træder indenfor, giver navnet pludselig mening. Den verdensberømte glaskunstner René Lalique har udsmykket kirken. Vi fortsætter til Jerseys vartegn, fyrtårnet Corbière. Fyrtårnet var det første, der blev bygget på klipperne på de britiske øer. Når tidevandet er trukket tilbage, er det muligt at gå ud til tårnet. Et imponerende syn.

Vi lægger vejen forbi St. Aubins Bay og besøger Noirmont - et mindesmærke om krigen. Fornem den særlige stemning, når vi ser nærmere på tyske bunkers. Det er let at forestille sig, at Noirmont har været en strategisk brik i det store krigsspil. Modsætningen møder vi ved St. Brelade's Bay, hvor de rigeste gæster feriere. Et smukt sted, hvor der bliver tid til frokost på egen hånd.

Sidste stop bliver ved Jersey War Tunnels – et de bedste krigsmuseer. Vi går en tur i de næsten en kilometer lange tunneller, som Hitler befalede bygget under 2. verdenskrig. Oprindeligt var de tænkt til kasserne og opbevaring af ammunition, men i dag fortæller tunnellerne levende om Jerseys dystre fortid fra besættelse til frigørelse.

Jerseys vidunderlige østkyst

Trekvart-dagsudflugt

Vi starter dagen med at rejse tilbage i tiden til La Haugue Bie. Et spændende gravmuseum, der på fineste vis fortæller, hvordan de levede på Jersey for 6.000 år siden. Det er også muligt at gå ind i gravkammeret og besøge det flotte museum.

Vi fortsætter mod nord, hvor den smukke kyststrækning strækker sig ud i havet. Den flotte natur er betagende, og undervejs følger de nysgerrige Jersey-køer med.

På østkysten bliver det muligt at nyde naturen på tætteste hold – på gå-ben. Hvis man har lyst og vejret tillader det, kan vi gå turen fra St. Cathrines Bay til landsbyen Gorey. Den hyggelig by er det tætteste, vi kommer på Frankrig på hele øen. Nyd dagen ved havnen, hvor bådene skiftevis vugger i overfladen og ligger strandet på havets bund.

Dagens sidste stop gør vi ved Mont Orgueil Castle – øens første fæstning, som i mere end 600 år har beskyttet øen mod fransk invasion. Gå på opdagelse i de skjulte skatter og mange rum, der gemmer på et utal af hemmeligheder fra Jerseys historie.

Det er muligt at spise frokost på egen hånd i Gorey.

Gourmet Jersey

Halvdagsudflugt

Jersey er fyldt med lokale specialiteter, og i dag smager vi på nogle af dem.

Vi besøger vingården La Mare, der blev etableret i 1972 af Robert og Ann Blayney. Vi nyder en god frokost i vingårdens egen restaurant i smukke omgivelser.

Efter maden ser vi nærmere på imponerende vinmarker. Vi får et kig bag kulisserne, når vores lokale vinbonde forklarer, hvordan vinen produceres. Vi ser også nærmere på, hvordan de laver den lokalproducerede congac, de særlige chokolader og den gode øl. Undervejs smager vi naturligvis på alle lækkerierne.

Traditionen tro slutter vi dagen af med engelsk Afternoon Tea.

Den perfekte afrunding på nogle skønne gourmetoplevelser på Jersey.

The Norfolk Hotel - Bravo kategori 3

Charmerende hotel midt i byen

Midt i St. Hellier ligger det danskejede hotel, The Norfolk. Det hyggelige hotel emmer af feriestemning, og personalet gør alt for, at du får en god ferie. Hotellet har sin egen restaurant og loungebar, hvor du kan nyde gode traditionelle retter og kølige forfriskninger. Du kan også spille pool og bordtennis. Vil du opleve byen, bor du kun 150 meter fra gågaden og 800 meter fra stranden.

Trænger du til at komme helt ned i gear, kan du slappe af i hotellets egen lille have. Du kan også dase i den opvarmede pool, eller på solsengene rundt om poolen.


Publiceret: 24 August 2016