Ole Wolf, ny afdelingschef for Kultur og Borger i Syddjurs
Ole Wolf, ny afdelingschef for Kultur og Borger i Syddjurs
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ansættelse: Chef for Kultur og Borger i Syddjurs Kommune fundet

Ole Wolf er manden, der skal stå for samlingen af en række opgaver under den nyoprettede stilling som chef for Kultur og Borger

Stillingen som chef for Kultur og Borger indebærer ansvar for kultur, fritid/folkeoplysning, borgerservice, biblioteker, musik, teater, museumsområdet og kulturarv, ligesom borgerinddragelse og samarbejde med civilsamfundet, landdistrikter og naturformidling også indgår. 

Ole Wolf bliver ny afdelingschef for Kultur og Borger i Syddjurs Kommune.

Ole Wolf kommer fra en stilling som koordinator på kulturområdet i Horsens Kommune og har desuden været Interim Programme Manager i Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Ole Wolf er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet. Han har lang erfaring med kulturområdet i Horsens, og har derudover haft en nøglerolle i regionale samarbejder om blandt andet udvikling af festivaler og byudvikling.

Som leder af den nye afdeling Kultur og Borger bliver Ole Wolf ansvarlig for kultur, fritid/folkeoplysning, borgerservice, biblioteker, musik, teater, museer og kulturarv, ligesom borgerinddragelse og samarbejde med civilsamfundet, landdistrikter og naturformidling også indgår.

Den nye afdelingsleder vil få reference til direktør Poul Møller som ifølge en pressemeddelelse fra Syddjurs Kommune udtaler:

“Jeg er rigtig tilfreds med, at vi har fået ansat Ole Wolf som ny afdelingsleder for Kultur og Borger. Han har en stor og bred erfaring, som vi vil drage stor nytte af. Og der venter også store opgaver til ham. Vi skal blandt andet skabe fremtidens borgeservice, inspirere til samskabelse med vores omverden og udvikle vores kulturfyrtårne i Maltfabrikken og KulturHotellet. Jeg er sikker på, at Ole Wolf i samarbejde med sine dygtige medarbejdere nok skal løse opgaven.”

Ole Wolf forventes at starte 1. februar i sit nye job som afdelingschef.

Publiceret: 08. Januar 2018 18:42

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet