Den norske families bil køres væk fra ulykkesstedet. I den sad også en mor og en datter, der begge overlevede. Foto: Øxenholt Foto

Den norske families bil køres væk fra ulykkesstedet. I den sad også en mor og en datter, der begge overlevede. Foto: Øxenholt Foto

Dødsulykken i Trustrup:

Rapport om letbanekollision kan tage op til et år

Havarikommissionen afslører, at der ikke er fundet graverende fejl i forbindelse med letbaneulykken, hvor en norsk far og søn blev dræbt

Af
Danni Paulsen

Det er næsten halvanden måned siden, at en norsk familie blev halveret i en tragisk ulykke, hvor familiens bil kolliderede med et letbanetog ved Trustrup på Djursland.

En 34-årig far og hans syvårige søn blev dræbt, og siden har der været spekuleret i, hvad der var årsagen til ulykken.

Havarikommissionen har arbejdet på højtryk for at indsamle materiale til den omfattende undersøgelse, der skal klarlægge omstændighederne.

Det arbejde er så småt klaret, fortæller leder af jernbaneenheden hos Havarikommissionen, Bo Haaning.

"Nu er vi ved at have afsluttet de fysiske undersøgelser, og så vil rapporten blive behandlet og udarbejdet her i Havarikommissionen. Vi er næsten færdig med at indsamle det data, vi forventer, der skal indsamles. Så sagen er i vores arbejdsportefølje ligesom andre sager - herunder Storebælt-sagen (ulykke 2. januar, hvor otte mennesker mistede livet, red.) - og dem arbejder vi med i den rækkefølge, de er kommet ind."

Letbanetoget efter kollissionen, der kastede den norske bil mange meter ned ad skinnerne og ud i en hæk. Foto: Øxenholt Foto

Letbanetoget efter kollissionen, der kastede den norske bil mange meter ned ad skinnerne og ud i en hæk. Foto: Øxenholt Foto

Kan gå et år

Hvornår rapporten er klar, og offentligheden kan få klarhed over ulykkesforløbet, tør han ikke spå om. EU-regler på området dikterer, at en rapport helst skal foreligge et år efter en ulykke, men får Havarikommissionen andre sager på bordet, kan det betyde en udskydelse.

Bo Haaning regner dog med at overholde deadlinen.

"Vi arbejder hårdt på at overholde den frist. Det er ikke altid, vi kan, men på nuværende tidspunkt har vi ingen forventninger om, at fristen ikke bliver overholdt i dette tilfælde. Dermed ikke sagt, at rapporten ikke kan udkomme før," siger han.

I visse tilfælde går undersøgerne ud med delkonklusioner, før den endelige rapport foreligger, men det kommer umiddelbart ikke til at ske i Trustrup-sagen.

Ingen graverende fejl

Der har været spekuleret meget i, at signalanlægget ved overkørslen på Albøgevej var ramt af fejl, da ulykken indtraf, men det lader ikke til at være tilfældet.

"Vi kan sommetider lave en foreløbig rapport, hvis der er grundlag for det - eksempelvis meget stor interesse som i denne, eller hvis der er nogle sikkerhedsmæssige begrundelser for det. Det var der i høj grad i Storebælt-sagen, hvor en række ting skulle sættes i værk med det samme af sikkerhedshensyn."

"Der har ikke været noget i Trustrup-sagen, hvor vi har skullet rette officiel henvendelse eller råbe vagt i gevær. Havde vi fundet noget, der indikerede, at overkørslen ikke virkede på grund af ombygning eller andet, så havde vi taget aktion. Mere kan jeg ikke sige. Det betyder ikke, at vi ikke har fundet fejl, men det har ikke været fejl, som har haft relevans i forhold til ulykken, eller som kan medføre en sikkerhedsmæssig risiko," afslører Bo Haaning.

12. august stod et halvbom-anlæg klar ved overkørslen på Albøgevej. Det skal sikre, at togene kan køre hurtigere. Foto: Øxenholt Foto

12. august stod et halvbom-anlæg klar ved overkørslen på Albøgevej. Det skal sikre, at togene kan køre hurtigere. Foto: Øxenholt Foto

En af forklaringsårsagerne, der har været i spil, og som Havarikommissionen selv har bragt på banen, har været, at den norske familie ikke var opmærksomme på advarslerne ved overkøringen, fordi man har et andet system i Norge.

Om det er tilfældet, vil Havarikommissionen ikke kommentere på endnu.

"Det er blandt det, vi undersøger. Også forholdene i Sverige, fordi den pågældende efter vores oplysninger også kørte meget i Sverige i arbejdsmæssig sammenhæng. Det er en delundersøgelse, som kommer med i den endelige rapport," siger Bo Haaning.

Mandag blev der opsat et halvbom-anlæg ved overkørslen på Albøgevej. Det var også planlagt før den tragiske ulykke som en del af en sikkerhedsoptimering, der gør, at letbanetogene må køre 100 km/t på Grenåstrækningen i stedet for de nuværende 75 km/t.

Publiceret 14 August 2019 10:50