Arkivfoto.

Vanvidskørsel på Djursland:

Bilister kørte over 100 km/t i byzone

Politiet var onsdag aften til stede i Tirstrup med en fotovogn. Den blitzede 215 bilister, der kørte for stærkt

Der var i den grad brug for politiet fotovogn onsdag aften i Tirstrup by. Det må være konklusionen, efter 215 bilister blev målt til at køre for stærkt. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Den var især helt gal med to bilister, der blev målt til at køre henholdsvis 104 og 118 kilometer i timen i byzone.

"De kan nu vinke farvel til kørekortet," skriver politiet i tweetet, hvor det samtidig oplyses, at bilister i området godt kan forvente, at politiet snart kommer igen.

jwh

Publiceret 04 July 2019 17:37

SENESTE TV