Anker Jørgensen besøgte 15. november 2014 Pindstrup en sidste gang, og han insisterede på at komme forbi Marie Magdalene Kirke, hvor han satte sin signatur i kirkebogen. Fotos udlånt af Jan Qvist

Anker Jørgensen besøgte 15. november 2014 Pindstrup en sidste gang, og han insisterede på at komme forbi Marie Magdalene Kirke, hvor han satte sin signatur i kirkebogen. Fotos udlånt af Jan Qvist

Dengang minderne væltede ned over en tidligere statsminister for sidste gang i Marie Magdalene Kirke

For Anker Jørgensen var Pindstrup 'Verdens centrum' og Marie Magdalene Kirke et fikspunkt, han med glæde vendte tilbage til igen og igen

Af
Lars Norman Thomsen

SMÅ OASER "Han blev aldrig en stærk leder, endsige en stærk statsminister, men han var en ferm overlever, der var svær at læse for omgivelserne.

Han kunne være nærtagende over for kritik, men han kunne også være storsindet og modig, som da han kritiserede Shimon Peres i Israel, den tyrkiske Bülent Ecevit i Ankara, rejste til Bagdad for at hente Saddam Husseins danske gidsler hjem og ofte sagde højt, hvad mere gustne temperamenter ville have holdt for sig selv. Han var med andre ord svær at greje som person, og det er måske grunden til, at de færreste hæftede sig ved andet end eftermælet som ’folkets Anker’.

Men han var mere end sin kliché – han var en mand, der ville opad og kom det. Han var faktisk sin egen – og den sidste arbejder på sit partis højeste post. Og man kan vel sige den sidste arbejderhelt."

Sådan lød slutordene i Lasse Ellegaards smukke nekrolog i i Dagbladet Information efter tidligere statsminister Anker Jørgensens (13. juli 1922 - 20. marts 2016) bortgang.

Anker Jørgensen havde et nært forhold til Djursland og mest af alt Pindstrup, som han ifølge sin nevø Jan Qvist aldrig undlod at kalde 'Verdens centrum'.

Et forhold, der blev skabt, da Anker Jørgensen ved en fest i KB Hallen i København i 1947 kom til at danse med en for ham ukendt pige, Ingrid, der kunne fortælle ham, at hun var fra Pindstrup i hjertet af Djursland, hvor hendes forældre og størstedelen af hendes familie boede. Hun var taget til København for at uddanne sig til barneplejerske.

I det tidlige efterår rejste Ingrid Kvist Pedersen, med kælenavnet Ingse, tilbage til Pindstrup, men det var forholdet til den daværende lagerarbejder og senere statsminister for længst blevet meget tæt. Nogle måneder senere, den 6. november, blev de gift i Marie Magdalene Kirke.

Begge var de fra beskedne kår og vedblev i næsten 50 år at leve i samme beskedne treværelsers lejlighed på Borgbjergvej i Sydhavnen i København. Hun døde 18. oktober 1997.

Pindstrup blev et fristed for Anker Jørgensen, især efter at han overraskende var blevet statsminister i 1972, som efterfølger for Jens Otto Krag, der stoppede sin politiske karriere dagen efter, 3. oktober 1972, folkeafstemningen om EF.

I hans dagbøger 'Bølgegang', 'I smult vande' og 'Brændingen', der alle omhandler hans tid som statsminister og formand for Socialdemokratiet, er der mange afstikkere til 'Verdens centrum'.

Når den forhenværende statsminister var på familiebesøg i Pindstrup, benyttede han gerne lejligheden til at tage ture rundt i landskabet. Gerne til Marie Magadelene Kirke, hvor kirkens interiør og særligt kalkmalerierne med deres ganske krasse illustrationer af datidens folketro, betog ham.

1. august 1978 var Anker Jørgensen og en række andre ministre med Knud Heinesen i spidsen samlet på Dorte Bennedsens sommerhus ved Fuglsø, som den daværende næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe og senere undervisningsminister, havde overtaget efter sine forældre Bodil og Hal Koch.

De forsamlede top-socialdemokrater diskuterer mulighederne for en kommende SV-regering. Den 30. august 1978 blev den siddende socialdemokratiske mindretalsregering afløst af en SV-regering.

Det havde Anker Jørgensen selvfølgelig i tankerne, da mødet var slut, og han skyndsomt fortrak til Pindstrup og familien.

Her overtalte han sin kone og svigermor til at tage med til Marie Magdalene Kirke.

"De gamle kalkmalerier var under reparation. Igen ser på undren på disse dommedagsskildringer med billede af, hvordan det vil gå en utugtig kvinde. Disse billeder blev afdækket i 1964-66 og havde været skjult siden 1909, hvor menigheden ønskede dem overmalet. Der er også en pelikan, som vist er symbol på selvopofrelse (...). Udenfor vokser rønnebærtræet stadig ud af våbenhusets væg. Hele kirkegården ligger meget smukt i etager op ad bakken (...). Vi kørte fra Pindstrup klokken 18 (Henning Christophersen (Venstres daværende leder, red.) har ringet hertil. Mødet er udsat til den 8/8 - har de fået kolde fødder?). Så afsked med svigerfar og svigermor. Jeg tænker altid på, da vi - jeg - kom her første gang. Det var november 1947. Bryllup. Min bryllupstale. Til de gamle, som dengang var kun ca. 50 år, til Ingse og til Kirsten. Hvad jeg følte, føler jeg også i dag. Jeg har grund til at være taknemmelig."

15. november 2014 i en alder af 91 år var den nu ældede og gangbesværede Anker Jørgensen en sidste gang forbi sit elskede Pindstrup for at besøge familien, bl.a. sin svoger Orla Kvist Pedersen, tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i den gamle Midtdjurs Kommune.

En stærkt bevæget Anker Jørgensen insisterede på først at besøge Marie Magdalene Kirke, hvor minderne væltede frem.

For sidste gang satte han sin signatur i Kirkebogen (se foto), før turen sluttede med øl, sild og snaps hos nevøen i Pindstrup. Anker Jørgensen havde overskud til at både pjatte og være munter og deltog ivrigt, når der blev sagt 'skål'.

"Til sidst brændte han dog ud og faldt i søvn. Alligevel en flot præstation af en folkekær personlighed," lyder det anerkendende fra nevøen.

Uadskillelige Ingrid og Anker Jørgensen er stedt til hvile ved søen på Vestre Kirkegård i København på det område, der i folkemunde er døbt 'Det Røde Hav', fordi en lang række af historiens mest prominente socialdemokrater ligger begravet her: Anker Jørgensens forgænger Jens Otto Krag og notabiliteter som Hans Hedtoft, Pio, Stauning, Per Hækkerup og H.C. Hansen.

" (...) og et sted rejste en ung mand sig fra den stol, han havde siddet på og gik hen over et gulv, tryllebundet af en nakkes linier og lagde en hånd om den nakke og troede, at alt hvad han bad om var en enkelt dans....." (' Dansen om Regitze' af Martha Christensen).

Ligesom synet af Regitzes nakke tryllebandt Karl Aage i Martha Christensens mest kendte roman, skete det samme for den forhenværende statsminister ved mødet med Ingrid Kvist Pedersen fra Pindstrup, som han bød op til en dans i de unge år og aldrig siden slap af syne.

Anker Jørgensen ristede i sine tre nævnte dagbøger mange kærlige runer over sin hustru og bedste kammerat, Ingrid fra Pindstrup.

Blandt andet disse smukke og ungdommelige linjer i sommeren 1974, hvor han var i opposition under den smalle Hartling-regering efter Glistrups indtog ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973.

"Ingse, min kone, var ligefrem smuk i dag. Jeg elsker hende og var glad for at danse med hende. Da vi kørte hjem var det mørkt. Vi stoppede ved en skovkant. Jo, vi er stadig unge, ja, engang i mellem mere ungdommelige end før i tiden? Vi kom for sent til færgen og stoppede på hotel i Holbæk. I seng kl. 1-2, elskede, sov".

Boks:

Anker Jørgensen fik torsdag 14. oktober 1994 lejlighed til at prædike ved en aftengudstjeneste i Pindstrup inviteret af menighedsrådet og sognepræst Helge Qvist Frandsen.

Mere end 100 tilhørere dukkede for at høre den tidligere statsminister, der ved Folketingsvalget i maj samme år stoppede sit politiske virke på Christiansborg.

Anker Jørgensen talte om tro contra viden:

"Til alle tider har mennesket troet på noget. Tangen til at tro er en del af menneskenaturen," sagde Anker Jørgensen og konstaterede, at overfor tro må vores viden give fortabt.

"Viden kan muligvis revidere tro, men vores viden er alligevel begrænset. Hvad giver vores nuværende mængde viden svar på, når det drejer sig om livets fundamentale spørgsmål," spurgte den tidligere statsminister retorisk og gav selv det korte svar:

"Intet"

Efter aftengudstjenesten i Pindstrup Kirke fortsatte Anker Jørgensen til Pindstrup Skole, hvor han fortalte sin livshistorie om Vajsenhusdrengen, der blev Danmarks Statsminister.

Kilde: Aarhus Stiftstidende og 'Norma', som er lig med skriverkarlen bag ovenstående byline

Publiceret 20 June 2019 17:30

SENESTE TV