Bilist blev kørt til tjek på skadestuen efter færdselsuheld i Halling.

Bilist blev kørt til tjek på skadestuen efter færdselsuheld i Halling. Foto: Region Midtjylland

Biler stødte sammen og fik kraftige frontskader

Bilist kørte ud for ubetinget vigepligt og blev ramt af en anden bil på Voldumvej i Halling.

Af
Jeppe Rafn

Tirsdag kl. 12.12 skete der et færdselsuheld med to biler på Voldumvej i Halling i krydset ved Toftagervej og Hyacintvej

En 47-årig kvinde kom kørende på Toftagervej og skulle krydse Voldumvej for at fortsætte ligeud på Hyacintcvej. Hun kørte ud i krydset, men havde overset en bil, der kom fra venstre og kørte ind i hende.

Østjyllands Politis pressemedarbejder Janni Lundager fortæller, at begge biler blev fik kraftige skader på fronterne ved sammenstøddet.

Føreren af den anden bil var en 25-årig kvinde, som klagede over ømhed i nakken og hovedpine, så hun blev kørt til tjek på skadestuen.

Den 47-årige bilist blev sigtet for at køre frem for ubetinget vigepligt.

Publiceret 20 March 2019 16:47