Foto: Rigspolitiet

Unge mænd taget med hash i bil

Tre unge mænd sigtet for narkokørsel og besiddelse af stoffer

Tre unge mænd på 19, 20 og 24 år blev tirsdag kl. 20.20 'overrasket' af en politipatrulje, mens de sad i en bil med motoren tændt på en parkeringsplads på Esmarcksvej i Ryomgård.

Da bildøren blev åbnet, blev betjentene mødt af en kraftig lugt af hash, oplyser Østjyllands Politi.

Det fik betjentene til at vistere de tre mænd og ransage bilen. Den 20-årige og den 24-årige havde hash i lommerne, som de blev sigtet for at besidde. Ved håndbremsen lå en klump hash, som den 19-årige fører af bilen blev sigtet for at besidde.

En narkometertest viste, at føreren også var påvirket af hash, så han blev desuden anholdt og sigtet for narkokørsel.

jr

Publiceret 06 February 2019 15:17