Muhammad Quasim Ahmadi har haft en frygtelig fortid. Han forsøger at leve som en normalt teenager i Danmark med interesser som boksning og guitarspil. Han er knust over, at skulle sige farvel til vennerne her og sendes hjem til et land uden andet netværk end nogen, der vil ham ond. Foto: Stine Østergaard

Muhammad Quasim Ahmadi har haft en frygtelig fortid. Han forsøger at leve som en normalt teenager i Danmark med interesser som boksning og guitarspil. Han er knust over, at skulle sige farvel til vennerne her og sendes hjem til et land uden andet netværk end nogen, der vil ham ond. Foto: Stine Østergaard

Misbrugt og ptsd-ramt: Når han bliver 18, smider Danmark ham ud af landet

Muhammad er flygtet fra en voldelig barndom i Afghanistan fyldt med svigt. Når han fylder 18 år, kan han ikke længere få asyl i Danmark

Af
Stine Østergaard

HJORTSHØJ Når Muhammad Quasim Ahmadi øver sin teknik og hurtighed til træning i Hornslet Bokseklub, er smilet stort og træningsmoralen er høj. Han ligner en ganske almindelig 17-årig med talent, gåpåmod og en hel fremtid foran sig.

Men sådan forholder det sig ikke. Muhammad er mærket af sin fortid. Både fysisk og psykisk. De blå mærker er helet og tænderne er blevet sat på plads, men det tager lidt længere tid for det inde i hovedet at blive godt igen. Hvis det nogensinde gør det.

Hans eneste håb er at blive i Danmark. Her har han det godt, siger han. Men om lidt fylder han 18, og så bliver hans opholdstilladelse ikke længere forlænget.

Det er hans største frygt at blive sendt hjem til Afghanistan igen. Han er helt sikker på, at her overlever han ikke længe.

En tryg hverdag i Hjortshøj

"Tak" og "jeg er meget glad for..." er de mest brugte ord, der kommer over 17-årige Muhammads læber, når man møder ham en dag efter skole på Hjortshøjgård, hvor han bor.

Det er et bosted i Hjortshøj for uledsagede flygtningebørn.

På hans typiske drengeværelse ligger træningsudstyr og en guitar. Den er han lige begyndt at lære at spille på. En hjemmelavet boksepude af tørklæder og plastik kan hænges op i en krog i loftet, hvor de to skråvægge møder hinanden.

Muhammad træner boksning i Hornslet tre gange om ugen, og så løber han flere gange om ugen. Det skal ikke være konditionen, hans modstandere får ham på.

Og så er hans taktik ellers at bevare roen. Ikke lade temperamentet få styringen. Det er ofte det, modstanderne gør galt. Og måske det, der er hemmeligheden bag Muhammads to ud af to sejre i officielle kampe.

Ja, og så går han i skole. På Tranbjergskolen i en af modtagerklasserne. Det er han ovenud lykkelig for at få lov til. For hans onkel forbød ham at gå i skole i Afghanistan.

Muhammad har kun gået til boksning i et par måneder, men han er rigtig glad for det. Og har også talent for det. I Hornslet Bokseklub har han fundet sig både kammerater og voksne rollemodeller, som vil ham det godt. Det er ikke noget, han har været vant til i sin barndom i Kabul, Afghanistan.Foto: Stine Østergaard

Muhammad har kun gået til boksning i et par måneder, men han er rigtig glad for det. Og har også talent for det. I Hornslet Bokseklub har han fundet sig både kammerater og voksne rollemodeller, som vil ham det godt. Det er ikke noget, han har været vant til i sin barndom i Kabul, Afghanistan.Foto: Stine Østergaard

Onkel var en dårlig mand

Trygheden her med voksne mennesker, der vil ham alt det bedste, er en kæmpe kontrast til Muhammads barndom i Afghanistan.

Muhammads barndom startede godt. Han boede i Kabul med sin far og mor og to yngre brødre. De gik i skole. Men da Muhammed var omkring 10 år gammel, blev hans forældre dræbt af en bilbombe. De tre drenge måtte bo hos deres moster og onkel.

"Min moster var et godt menneske. Men i Afghanistan bestemmer kvinder ikke noget. Det er kun mændene. Det er ikke godt. For min mosters mand er en rigtig dårlig mand. Han respekterer ingen," fortæller Muhammad.

Hans onkel forbød ham at gå i skole. I stedet skulle den unge dreng Muhammad tjene penge til sin onkel for at forsørge sine yngre brødre. Han tiggede på gaden, og kom hjem til bank. Muhammad peger på siden af brystet, hvor onklen ofte slog ham. Og på tænderne, der har været slået ud.

"Jeg sagde det ikke til nogen. I starten blev jeg ikke ked af det. Jeg var kun ked af, at min mor og far var væk og ikke sammen med mig."

Klædt i dametøj til dans

Da onklen ikke syntes, der kom nok penge ind, forsøgte han på en anden måde at tjene på Muhammad. Onklen befalede ham at iklæde sig dametøj og danse med voksne mænd.

Men Mohammad modsatte sig og fik i stedet bank. En dag blev det for meget, og han stak af til den modsatte ende af Kabul for at undgå onklen.

"De næste par dage var rigtig svære for mig. Jeg sov på jorden udenfor og tiggede om brød. Men ingen folk spurgte ind til mig, og hvorfor jeg ikke havde nogen familie."

Endnu et svigt

"Jeg fik job hos en... Hvad hedder det, dem med brødet?"

Han leder efter det rigtige ord, og hans værge - eller far, som Muhammad kalder ham - Stig Petersen kommer ham til hjælp:

"En bager."

Her arbejdede Muhammad i et års tid i mange timer forskellige tider af døgnet. Indtil han fandt ud af, at bageren ikke havde helt rent mel i posen.

"Jeg fandt ud af, at han heller ikke var en normal mand. Han var lige som min onkel. 'Kom og sid hos mig,' sagde han en dag."

Muhammad viser med hånden på sit eget lår, hvordan bageren rørte ved ham. Han har svært ved at fortælle, hvad bageren sagde til ham, og undskylder for sit sprogbrug, da han gengiver ordret:

"Jeg vil gerne kneppe dig."

Endnu engang oplevede Muhammad et svigt fra de voksne, hans stoler på, så han stak endnu engang af. Til en anden del af Kabul.

"Jeg gik videre til en anden bydel. Afstanden er nok som herfra og til Viby," fortæller Muhammad.

Ingen chancer i Afghanistan

Efter et par måneder fik Muhammad arbejde hos en tømrer. Men han sov stadig på gaden det første lange stykke tid, inden tømreren en aften tilfældigvis kom forbi.

"En dag kom han forbi mig på vejen, og spurgte ’Hvorfor sover du her?’. Først sagde jeg ikke noget. Fordi jeg tænkte, måske han også var ligesom min onkel. Bagefter græd jeg rigtig meget. Han bad mig fortælle om mine problemer, og hvorfor jeg sov på gaden. Så fortalte jeg om mine problemer. Hvorfor jeg ingen familie havde. At jeg var flygtet alene væk fra min onkel. Og jeg ikke ville tilbage, fordi jeg er bange for ham, og at han vil komme og fange mig."

Tømreren var en god mand og tog Muhammad med hjem. Han fik ingen løn for sit arbejde, men i stedet kost og logi. Tømrerens søn havde en drøm om at tage til Europa, og faderen støttede idéen og opfordrede også Mohammad til at følge med ham.

"Du har ingen chancer her," sagde tømreren til den dengang helt unge teenager Muhammad.

Han gav sin søn ekstra penge med, så Mohammad også kunne få til mad og drikke på den lange vej mod Europa.

Muhammad kendte ikke meget til Europa, men tanken om et liv med skolegang og at leve med mennesker, han ikke var bange for, var mere end nok til, at han ville tage den lange, farlige rejse.

Det blev dog en kort fornøjelse for Muhammad at have tømrerens søn som følgesvend. De to blev væk fra hinanden i Tyrkiet.

I Danmark er det godt

Muhammad måtte tage sidste del af turen alene og ender mere eller mindre tilfældigt i Danmark. Først i Vejen og herefter på Rovvig Børnecenter på Mors og asylcenter i Thisted, inden han kom til Aarhus. På Hjortshøjgård har han boet i et halvt års tid.

"Det er et godt sted at bo. Her er gode mennesker, der hjælper mig, og det er lidt uden for byen," siger han.

Det var en af pædagogerne, der introducerede ham for boksning. Muhammad startede med at se videoer på Youtube, inden han startede i Hornslet Bokseklub, hvor fællesskabet har taget ham med storm. Han er meget taknemmelig for, hvordan trænerne og de andre boksere har taget ham til sig.

"Det er som en familie," siger han.

I hverdagen er Muhammad en værdsat ung mand. Cheftræner i Hornslet Bokseklub, Arne Christensen, beskriver Muhammad som et stort talent, en arbejdsom fyr og et godt menneske.

"Det er fuldstændig uforståeligt, at sådan en god dreng som Muhammad skal smides ud af landet," siger han.

Frygter for sit liv

Det med at blive smidt ud af landet er det værste, Muhammad kan tænke på.

"Så er jeg sikker på, jeg vil dø," siger han og bliver tydeligt berørt, når snakken går på at skulle forlade Danmark.

Det land, som har hjulpet ham så meget, og som han er evig taknemmelig over. Han lister et krøllet lommetørklæde op af lommen for at tørre øjnene. Det er fremtiden, der er allersværest at tale om.

De to yngre brødre fylder også i hans bevidsthed. Det er tre-fire år siden, han har haft kontakt med dem, og han er bange for, at de nu oplever onklens misbrug og mishandling.

Frygten kommer snigende især, når Muhammad er alene. Når han vågner om natten af et mareridt om, at onklen kommer og fanger ham. Ved hans seng er der en lille ringeklokke, så han kan komme i kontakt med en af pædagogerne på stedet, når det sker.

"Jeg er rigtig bange. Jeg kan ikke lide at være alene. Så tænker jeg på min fremtid. Og den gang. Så går jeg ned og ser tv eller snakker med nogle af de andre. Så bliver jeg glad igen," siger Muhammad, der har fået diagnosen posttraumatisk stress syndrom.

En måned tilbage

Det vil betyde alt for Muhammad, at få lov at blive i Danmark, hvor han kan gå i skole og være hos sine nye venner.

"Hvis jeg bliver her, bliver jeg glad. Lige som en normal mand. Jeg vil være som andre. Jeg vil ikke tilbage. Det betyder min fremtid. Hvis Danmark siger nej, er jeg helt færdig," siger en fortvivlet Muhammad.

Som afgørelsen ligger nu, må Muhammad kun opholde sig i landet ind til sin 18 års fødselsdag 26. februar.

Sådan er reglerne for asyl

Der er mulighed for at få asyl efter tre forskellige bestemmelser i Udlændingeloven.

Betingelser for at få konventionsstatus

Du kan få opholdstilladelse som flygtning, hvis du er omfattet af FN’s Flygtningekonvention. Du er omfattet af Flygtningekonvention, hvis du:

    har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af din race, religion, nationalitet, dit tilhørsforhold til en social gruppe eller dine politiske anskuelser, og

    befinder dig uden for det land, hvor du er statsborger.

Opholdstilladelsen bliver i disse tilfælde givet efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

Betingelser for at få beskyttelsesstatus

Du kan få opholdstilladelse som flygtning med beskyttelsesstatus, hvis du risikerer dødsstraf eller risikerer at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis du vender tilbage til dit hjemland.

Opholdstilladelsen bliver i disse tilfælde givet efter udlændingelovens § 7, stk. 2.

Betingelser for at få midlertidig beskyttelsesstatus

Du kan få opholdstilladelse som flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus, hvis du risikerer dødsstraf eller risikerer at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis du vender tilbage til dit hjemland, og hvis denne risiko har baggrund i en særlig alvorlig situation i dit hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.

Opholdstilladelsen bliver i disse tilfælde givet efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Kilde: nyidanmark.dk

Derfor skal Muhammad "hjem" til Afghanistan

Den endelige afgørelse fra Flygtningenævnet blev taget 28. november 2018.

Heri står blandt andet:

"Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring til advokaten og på nævnsmødet om, at mosterens ægtefælle forsøgte at tvinge ham til at danse for gæster i huset, forekommer udbyggende og dermed utroværdig […] Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at mosterens ægtefælle vil efterstræbe ansøgeren, såfremt han vender tilbage til Afghanistan […] Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren efter sin egen forklaring udrejste af Afghanistan, fordi tømreren sagde, at der ikke var en fremtid i Afghanistan, og at ansøgeren kunne tage til Europa med hans søn. Den generelle situation i Afghanistan er ikke af en karakter, så enhver som følge af sin blotte tilstedeværelse vil være i reel risiko for overgreb og forfølgelse i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk 2."

Altså er Muhammads ansøgning om asyl afslået, fordi han ikke beviseligt vil være i livsfare, blot fordi han vender tilbage til Afghanistan. Et land, der ikke udgør en fare i sig selv.

2. januar 2019 skrev Muhammads værge, Stig Petersen en ny ansøgning, hvori han skrev:

"Mohammad har været udsat for overgreb i sit hjemland fra såvel sin mosters mand som andre mænd. Han har ingen forbindelse til familie i Afghanistan og har frygt for onklen og andre mænd. Han har intet netværk i hjemlandet og har behov for fortsat psykologisk bistand pga sine mange traumer – også fra flugtrejsen frem til Danmark. Her er han ved at få styr på sit liv med psykologisk behandling, velpasset skolegang, godt netværk og stor opbakning fra sin bokseklub. I Kabul frygter han for sit liv."

Muhammad venter stadig på svar på den nye ansøgning.

Kilde: Stig Petersen

"De skulle skamme sig"

Muhammad har faste støtter i sit netværk, som ikke kan forstå, hvorfor Muhammad ikke kan få lov at blive i Danmark. Det er blandt andet hans boksetræner i Hornslet.

"Det er bemærkelsesværdig at nogle af de unge uden forældre får lov at blive og andre ikke. Jeg kan ikke forliges med, at det er unge som Mohammad der sendes hjem. Jeg kan forstå, at dem der ikke vil vores samfund, sendes hjem. Ligeledes dem med et forsvarligt netværk. Mohammad vil vores samfund. Han kommer tilbage til intet , der er ingen fremtid for ham intet netværk, kun en onkel der har banket ham halvt fordærvet og solgt ham til misbrug. Han har givet vis ændret forklaring de to gange han er blevet talt med. Men kan godt forstå at han først åbner op anden gang. Hans historie som dreng er ikke ret sjov at skulle fortælle om. De skulle skamme sig dem der har taget denne beslutning," siger Arne Christensen.

De sidste par måneder er Muhammed for alvor begyndt at blive god til dansk. Og han vil gerne kunne give noget tilbage til landet.

"Der er sket så utrolig meget de sidste fire måneder. Og så er det jo fuldstændig håbløst med en afgørelse, der siger, at han skal vende hjem til Afghanistan. Hvordan skal en ung mand på 18 år, som ikke har ret megen skolegang kunne klar sig? Uden penge, uden job, uden bolig... Det er håbløst. Men sådan er reglerne," siger Stig Petersen.

Publiceret 30 January 2019 11:30