Torsdag 7. februar kan man blive klogere på ulven og dens tilbagekomst til Danmark ved et foredrag på Molslaboratoriet. Pressefoto

Torsdag 7. februar kan man blive klogere på ulven og dens tilbagekomst til Danmark ved et foredrag på Molslaboratoriet. Pressefoto

Ulven kommer - på Molslaboratoriet

FEMMØLLER Siden den første ulv i Danmark i 200 år blev fundet død i Nordjylland i 2012, har der været stor interesse for ulvens tilbagekomst, udbredelse og betydning for mennesker og husdyr.

Er man nysgerrig på ulvens status i Danmark, byder Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, Femmøller, torsdag 7. februar kl. 19 på foredrag med seniorforsker fra Naturhistorisk Museum i Aarhus Thomas Secher Jensen, der har fulgt udviklingen og den mediestorm, ulvens tilbagekomst har medført.

Overvågningen af ulve er i dag sat i system, og observationer og spor efter ulve bliver verificeret på baggrund af bl.a. DNA-undersøgelser og foto fra vildtkameraer, hvor Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet står i spidsen for overvågningen.

Thomas Secher Jensen fortæller om ulvens genkomst, udbredelse og påvirkning af natur og mennesker i Danmark med udgangspunkt i museets samlinger af skind, udstopninger, kranier og sporaftryk og illustrerer med fotos af ulve og deres kendte opholdssteder.

Billetter 175 kroner.

jesl

Publiceret 29 January 2019 23:10