Over 40 gymnaster fra IF Midtdjurs Gymnastik & Fitness har igen været samlet på Vivild Gymnastik & Idrætsefterskole. Pressefoto

Over 40 gymnaster fra IF Midtdjurs Gymnastik & Fitness har igen været samlet på Vivild Gymnastik & Idrætsefterskole. Pressefoto

Glade IF Midtdjurs gymnaster gav den gas i Vivild

arrangement I weekenden 12.-13. januar var over 40 gymnaster fra IF Midtdjurs Gymnastik & Fitness for 3. år i træk samlet på Vivild Gymnastik & Idrætsefterskole til et lille døgn med masser af gymnastik, spring, leg og hygge.

Foreningens instruktører havde lavet et program med fart på fra start til slut, hvor der blev gjort flittigt brug af efterskolens faciliteter med blandt andet stortrampoliner og springgrave.

Lørdag eftermiddag begyndte med de mindste til ’Gym & Hygge’, hvor der blev løbet, leget, sprunget og danset i næsten tre timer – bl.a. sammen med de større gymnaster.

Hen på eftermiddagen kom de større gymnaster til ’Spring Camp’, som er med overnatning. Efter et par timers gymnastik blev aftensmaden indtaget lavet af frivillige.

Sluttede med opvisning

Aftenen igennem blev der øvet spring og efter en god nats søvn og en solid morgenmad søndag morgen var der endnu tre timers leg og spring frem til middag, hvor weekenden sluttede med en mini-opvisning for forældrene.

jesl

Publiceret 22 January 2019 19:09