Den lokale sangerinde Michelle Birkballe giver koncert på Rosmus Skole. Pressefoto

Den lokale sangerinde Michelle Birkballe giver koncert på Rosmus Skole. Pressefoto

'I Could Never Sing the Blues' - og så alligevel

Michelle Birkballe giver koncert på Rosmus Skole

ROSMUS Den lokale sangerinde Michelle Birkballe vender tilbage til Rosmus Skole 17. januar kl. 20.00 for at give en koncert med sitband. Michelle har, som mange andre lokale musikere, optrådt til 'Rock I Rusk' da hun var i sin vordende karriere, og nu er hun tilbage for fuld blæs.

Det er foreningen bag Rock I Rusk, der afholder koncerten, og et eventuel overskud går ubeskåret til Rock I Rusk.

”Vi vil gerne medvirke til at sætte vores lokalområde på det kulturelle landkort, og her i den mørke vintertid har vi alle brug for et kulturelt proteintilskud - det er Michelle helt sikkert garant for,” udtaler Ronni Didriksen fra arrangørgruppen.

Hæs stemme

Michelle Birkballe er fra Thorsager, og hun er karakteristisk med sin hæse vokal, som både kan synge følsomme ballader og give den som rå hæsblæsende rocksangerinde. Hun startede allerede som barn, hvor hun dannede et børneband, medvirkede i musicals, som 12-årig begyndte hun at spille guitar, og som 18-årig flyttede hun til Århus, hvor hun ernærede sig som rengøringskone og som værtshusmusiker.

Hun dannede som 20-årig et band, hvor de udelukkende spillede hendes egne sange. Sidenhen har hun været fast inventar på de danske scener rundt i landet samt udgivet seks albums både på dansk og på engelsk. Hun har sågar også spillet opvarmning for Status Quo, Walter Trout og Bon Jovi.

"Michelle er en storyteller, og formår at fortælle sine historier, og synge hendes sange, så man bliver helt grebet, og som ofte er så hudløst ærligt at det går lige i hjertet på publikum," skriver Ronni Didriksen i en pressemeddelelse.

Billetter til koncerten kan købes på Go-Syddjurs.dk.

Publiceret 10 January 2019 06:00