Nørre Djurs HK's kenyanske landsholdsspiller Bryan Matthew Odour er optaget af opgaver med landsholdet. Derfor har Nørre Djurs HK fået udsat sine første to turneringskampe i det nye år, så nytårs-træningsstævnet i Nørre Djurs Hallen bekommer truppen vel. Foto: Nørre Djurs HK

Nørre Djurs HK's kenyanske landsholdsspiller Bryan Matthew Odour er optaget af opgaver med landsholdet. Derfor har Nørre Djurs HK fået udsat sine første to turneringskampe i det nye år, så nytårs-træningsstævnet i Nørre Djurs Hallen bekommer truppen vel. Foto: Nørre Djurs HK

Divisionshåndbold: Nørre Djurs HK holder Julestævne med divisionshold i “Hulen”

Nørre Djurs HK har inviteret 1. Divisionsholdene fra Skive fH og Randers HH til et træningsstævne i Nørre Djurshallen fredag og lørdag

Af
Martin Schultz

"Der bliver mulighed for at opleve håndbold på højt niveau, når Djurslands højst rangerede herrehåndboldhold Nørre Djurs HK fredag og lørdag inviterer til Julestævne i Nørre Djurshallen i Glesborg med deltagelse af to 1. Divisionshold med erfaring fra ligahåndbold.

Nørre Djurs HK rykkede i denne sæson op i 2. Division og har efter en flot start på sæsonen med placering i top tre sluttet den første sæsonhalvdel lidt mere beskedent af hvad pointhøst angår og ligger ved julepausen i turneringen på en 7. plads.

Klubbens første to kampe i januar er blevet udsat, fordi en af holdets profiler Bryan Matthew Odour deltager på det kenyanske landshold i den afrikanske kvalifikationsturnering.

“Vi tager på hul på turneringen 19. januar mod Viborg HK og derfor får vi en god gang kamptræning ved at holde en juleturnering fredag og lørdag,” fortæller sportschef i Nørre Djurs HK Nicolaj Danefeld Hansen.

Julestævnet indledes fredag aften kl. 18.30 med et møde mellem Nørre Djurs HK og Randers HH. Lørdag kl. 14.00 og 15.00 spiller de to klubber deres kampe mod Skive fH.

Der er som altid fri adgang til kampene i Nørre Djurshallen."

Publiceret 28 December 2018 07:30

SENESTE TV