Else Marie kender hver en vej og sti i Ebeltoft

'På vej – gader og veje i Ebeltoft' er navnet på Else Marie Laigaards nyudgivne bog, der fortæller historien om byens vejnavne

Af
Stine Østergaard

EBELTOFT I tv-julekalenderne om Pyrus, som mange sikkert har genset her til jul, bor nisserne i Rigsarkivet, der gemmer på en masse skjulte skatte, hemmeligheder og historier. Der er ingen Pyrus, Gyldengrød eller Kandis i Ebeltoft Byhistoriske Arkiv. Til gengæld er der også her en masse spændende historier gemt – det gælder bare om at vide, hvordan man skal lede efter dem.

Det er Else Marie Laigaard god til. Hun har været frivillig på arkivet i syv år, og de seneste seks har hun indsamlet viden om alle stier, gader, veje og torve i Ebeltoft. Her gemmer sig nemlig en masse spøjse historier bag vejnavnene og et billede på, hvordan byen har udviklet sig.

Det er nu blevet til bogen 'På ´vej – gader og veje i Ebeltoft'.

Related content

Byhistorie med vejnavne

"Det givet et godt indblik i byhistorien at kende vejnavnenes historie. Og så er det også interessant hvor meget borgerne har blandet sig," fortæller Else Marie Laigaard.

Netop vejenes betydning for byens udvikling kan man også læse om i bogen hvis første halvdel handler om trafikhistorie. Ebeltoft er karakteristisk ved at have beholdt den samme vejføring – hovedgaden, der gafler sig ved det gamle rådhus. Det er der ikke mange byer, der stadig har.

I resten af bogen, der også indeholder 204 gamle og nogle nyere billeder, kan man læse om de enkelte vejes navne og betydninger. De er selvfølgelig også listet fra a-å bagerst, så man kan slå op.

Related content

Godt modtaget

Bogen blev lanceret i et propfyldt rådhus og der er allerede solgt over 100 eksemplarer et par uger efter. I starten var det i virkeligheden kun meningen, at Else Marie Laigaard skulle skrive en lille folder om emnet.

"Men så hobede materialet jo op i stakkevis. Jeg ved ikke, om jeg var begyndt, hvis jeg vidste, hvor lang tid det ville tage," griner hun.

En nørd

Og materialet – det er hun godt inde i.

"Jeg er indfødt, og nok det, man i dag vil kalde en nørd," siger Else Marie Laigaard.

Når hun gennemgår nogle af Ebeltofts interessante veje, stier og torve er det med at holde tungen lige i munden, for der er rigtig mange navne og historier, hun kan lire af. Om debatter om omfartsveje og farven på skiltene – og naturligvis de historiske navne.

Related content

Fedt Mikkels Gang er opkaldt efter spækhøkeren Mikkel, om hvem der også gik historier om var fedtsyg. Selve skiltet har der også været en del virak om - det er blevet stjålet tre gange. Ét skilt er fundet i et flytteløs i København og et andet i en båd ved Dragør.

Smuglerstien fik først sit officielle navn i 2005, selvom den har heddet det lige siden bønderne brugte den til at smutte forbi vagterne for at undgå at betale afgift, når de skulle til byen. Til gengæld er Munkebakken et ifølge Else Marie Laigaard et fuldstændig tåbeligt navn til en vej, for der har jo aldrig været et kloster i Ebeltoft. Men et teglværk, der producerede munkesten.

Overgade og Nedergade kommer lavpraktisk af, at være henholdsvis øvre og nedre del af Adelgade, der blot betyder den offentlige almindelige gade.

Så er der de mindre gader og stier som Grønningen, der i mange år bare hed Bag Alteret og Kollerup Sti - hvor man på de gamle skilte kan se, hed Kollerups sti med ejefalds s. En sjov lille detalje for Else Marie Laigaard og andre sprognørder.

Byens torve har også historiske navne, selvom Gristetorvet for eksempel ikke hedder det officielt, men altid er blevet kaldt det, fordi der her blev holdt marked. I dag er Lodvig torvet også blevet et uofficielt navn, som folk har taget til sig.

Bogen 'På ´vej – gader og veje i Ebeltoft' er på 210 sider med næsten lige så mange billeder og sælges i Museum Østjyllands butikker i Ebeltoft, Grenaa og Randers.

Publiceret 25 December 2018 12:00