Mellem Himmel & Jord: Vintersolhverv og mirakler

Af
Af Benedikte Bock Pedersen

Provst i Syddjurs Provsti:

Hvilken afstand i runde metermål

er der mellem solen og appelsinerne?

Hvem vækker solen, når den sover

på sin glødende seng?

Synger jorden som en fårekylling

i den himmelske musik?

Passer det at sorgen er bred,

melankolien tynd?

Sådan skriver Pablo Neruda (1904-1973) i et af sine sidste digte. Det giver både mening og ingen mening at stille spørgsmål om afstanden i metermål mellem appelsiner og sol, om hvem der vækker morgensolen, hvordan det lyder, når jorden synger og hvordan det er med breddeforholdet, når vi taler om sorg og melankoli. Dyb mening og ingen mening. De der fine sager, som bedst rummes i litteratur og allerbedst i poesi. Ingen mening og al mening i hele verden.

Pablo Neruda var chilener og kommunist på en måde, som ikke rigtig findes mere. Og han var også ateist, og alligevel skriver han om julens mirakel i hvert fald i dette digt, synes jeg. For at tale om afstanden mellem appelsinerne og solen i metermål eller morgensolens morgenvækker eller jordens sang i universet eller breddeforskellen mellem melankoli og sorg, ja, det er jo en måde at skrive om det absurde men meningsfulde på, en anden måde at skrive om dét, at Gud den højeste bliver født i en stald. Det umulige, det utænkelige, det absurde sker og giver mening egentlig bare, fordi det sker. Det, som ikke lader sig gøre, sker.

Også biblen indeholder poesi, noget af det fineste poesi findes i begyndelsen af Johannesevangeliet, hvor Ordet var hos Gud og var Gud, lys og mørke, liv og mening, kød og blod. Ordene vikler sig ind og ud mellem hinanden i et forsøg på at sige noget om dét, at Gud blev menneske. Ikke fordi det videnskabeligt og objektivt giver logisk mening, men fordi det er meningen med os og den sandhed om os, som vi ikke kan klare os uden. Lys og mørke, kød og blod, liv og mening – det er der i lange, snørklede sætninger. Ordene hænger i luften mellem os som nellikestukne appelsiner i en tråd af solskin, som julenattens glædeskor af engle, hyrder, får og planeter, der synger: Ære være Gud i højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag.

Publiceret 23 December 2018 16:00