Arkivfoto

Arkivfoto

Debat Syddjurs: Løft blikket hr. Bollesen

Af
Erik Andersen

Munkebakken 15

Ebeltoft:

"På Djursland er der mange, der står sammen, lærer af hinanden og kører parløb.

Det gælder indenfor erhvervslivet, for foreningerne, på kulturområdet og også på andre områder.

Alt sammen for at stå rustet, for at undgå at gøre fejltagelser og for at udnytte andres gode erfaringer.

Og gid det også gjaldt Syd- og Norddjurs kommuner og deres byråd.

For få år siden manglede Syddjurs penge i kommunekassen. Kom under administration. Fik rettet op på økonomien. Nu er det Norddjurs, der har uorden i økonomien. Og på det seneste byrådsmøde her i Syddjurs er Syddjurs så igen begyndt at spise af kassebeholdningen.

Jeg vil anbefale borgmesteren i Syddjurs at løfte blikket og sammenholde udviklingen i Syd- og Norddjurs Kommune. Lad være med at disponere som i Norddjurs. Udvis rettidig omhu. Brug ikke flere penge end vi har. Og ingen budgetoverskridelser på driften.

Derfor: Løft blikket hr. Bollesen, - ikke mod Norddjurs men mod de seneste års økonomiske dispositioner i Syddjurs.

Mon ikke de fleste ønsker, at Syddjurs Kommune skal undgå at komme under administration?"

Publiceret 14 December 2018 08:40

SENESTE TV