Formand for Fregatten Jyllands bestyrelse, Tommy Bøgehøj, håber på, at en ny direktør er klar til 1. februar 2019. Foto: Lars Norman Thomsen

Formand for Fregatten Jyllands bestyrelse, Tommy Bøgehøj, håber på, at en ny direktør er klar til 1. februar 2019. Foto: Lars Norman Thomsen

Fregatten Jylland søger offensiv blæksprutte

Bestyrelsesformand Tommy Bøgehøj håber, at en ny direktør allerede kan være klar efter nytår

Af
Lars Norman Thomsen

Efter små to år på posten stopper Lars H. Olsen allerede som direktør for Fregatten Jylland "efter gensidig overenskomst", som det hedder. Reelt er der imidlertid tale om en fyring. Formelt stopper Lars H. Olsen først med udgangen af april 2019, fordi han har indvilget i at arbejde i sin opsigelsesperiode. Frem til da skal han løse forskellige konsulentopgaver, mens bestyrelsesformand Tommy Bøgehøj vil tage over frem til, at en ny direktør kan være klar.

"Vi går nu i gang med at finde en ny direktør og vil i den kommende tid kontakte forskellige emner," siger Tommy Bøgehøj.

"Jeg håber, at vi kan være i mål inden nytår med at finde den rigtige, så han eller hun kan starte allerede 1. februar."

Fregatten Jylland står overfor en større fysisk forandringsproces, der over en længere periode vil inddrage havneareal og udenoms områderne i besøgsoplevelsen. Besøgstallet på cirka 70.000 årlige gæster skal sparkes i vejret.

"Derfor skal den nye direktør være god til forandringsledelse, være stærk, når det handler om at arrangere events, som får folk til at komme mere end hver femte år, og så skal en ny direktør også kunne fundraise, for vi får brug for penge til den forandringsproces, som vi er enige om i bestyrelsen, bliver altafgørende for Fregatten Jyllands fremtid," siger bestyrelseformanden.

Publiceret 06 December 2018 08:41

SENESTE TV