TRIFs Filippa Hog Laursen og holdkammeraterne kan tage turen op i 1. Division, hvis TRIF-pigerne får mindst det ene point i tirsdagens hjemmekamp mod Team Favrskov. Foto: Lars Norman Thomsen

TRIFs Filippa Hog Laursen og holdkammeraterne kan tage turen op i 1. Division, hvis TRIF-pigerne får mindst det ene point i tirsdagens hjemmekamp mod Team Favrskov. Foto: Lars Norman Thomsen

Ungdomshåndbold: TRIFs U14 Piger tæt på 1. Division

Pigerne kan med blot uafgjort i tirsdagens hjemmekamp mod Team Favrskov i Rønde Idrætscenter sikre sig oprykning til 1. Division

Af
Lars Norman Thomsen

Der er spændende håndbold på plakaten tirsdag aften i Rønde Idrætscenter.

TRIFs dygtige U14 Piger i 2. Division møder klokken 19 Team Favrskov i en spændende topkamp i rækken. TRIF-pigernes odds er så gode, at de med blot uafgjort er sikre på at løse billet til 1. Division efter vinterpausen.

Nemt bliver det imidlertid ikke, for TRIF-pigerne har revanche til gode, fordi Team Favrskov vandt den modsatte kamp tidligere på sæsonen med 18-12.

Efterfølgende har TRIF vundet de næste syv kampe i rap og indtager rækkens førsteplads med 14 point for otte kampe. Herefter følger Vivild med 12 point for ni kampe på andenpladsen. Samme pointantal har AGF på tredjepladsen - også for ni kampe. Team Favrskov har på fjerdepladsen 10 point for otte kampe.

Taber TRIF aftenens kamp, har holdet en ekstra matchbold i sidste spillerunde, hvor holdet med en sejr over Vivild (ude) vil være sikker på oprykning.

TRIF trænes af Florian Wichert, mangeårig aktiv på spiller- og trænerfronten i Aastrup-Hammelev. Han har flere divisionskampe som målmand for Aastrup-Hammelev/Grenaa i 2. og 3. Division på sit cv.

Medtræner er Anders Rasmussen, Ryomgård, som startede sin håndboldtid i IF Midtdjurs, men senere har prøvet kræfter med andre klubber.

De to herrer sekunderes på bænken af Ida Bang Mogensen og Vicki Dam Andersen.

Publiceret 04 December 2018 15:30

SENESTE TV