Modelfoto

Vold på værtshus i Ebeltoft

54-årig mand slået af ukendt mand

Af
Jeppe Rafn

En 54-årig mand blev lørdag aften slået flere gange i ansigtet, efter han havde blandet sig i et skænderi på et værtshus i Overgade i Ebeltoft.

Det skete lørdag kl. 23.30, hvor to personer var oppe at toppes på værtshuset.

"Han prikker den ene på skulderen og spørger, hvad de har gang i. Den ene vender sig herefter om og slår ham, og da han kommer til sig selv, er personen væk," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Bo Christensen.

Den 54-årige mand blev slået 3-4 gange i ansigtet med knytnæveslag og var en tur på skadestuen for at blive behandlet.

Politiet har ikke umiddelbart noget signalement af gerningspersonen.

Publiceret 02 December 2018 10:00

SENESTE TV