1970’ernes kollektiver på Djursland fik flere aflæggere, blandt andet fiskekutteren M/S Anton.

1970’ernes kollektiver på Djursland fik flere aflæggere, blandt andet fiskekutteren M/S Anton. Fotokilde: Knud Andersen/Museum Østjylland

Kulturhistorie, der ikke er til at komme udenom

Museum Østjyllands årbog er udsendt med vægtige bidrag til historien om Djursland

DJURSLAND Hvis man er interesseret i den østjyske kulturhistorie, er Museum Østjyllands årbog ikke til at komme udenom. Den udkommer hvert år med vægtige bidrag til historien om Djursland.

Nu er årbogen på gaden igen, nu i sin ottende udgave med 22 rigt illustrerede artikler om stort og småt, nyt og gammelt fra den østjyske forhistorie.

Museum Østjyllands arkæologer og historikere har endnu en gang gravet dybt i både kilder og jordlag og øser i årbogen af deres viden og forskning. Det betyder, at man i årbogen blandt andet kan blive meget klogere på livet for de første mennesker, der gik rundt i Østjylland på jagt efter rensdyr for næsten 14.000 år siden.

Få også de gode historier om Nordvesteuropas ældste vejanlæg, som var i brug for omkring 5.000 år siden.

Kollektiver, huse og nye familier

Også den nyere og allernyeste historie finder vej ind i årbogen. Historien om kollektivbevægelsen på Djursland fra 1970’erne og frem og dens udløber fiskerkollektivet M/S Anton finder man i årbogen.

Dyk også ned i beretningerne om bygningsbevaring i Ebeltoft.

I årbogen kan man også få et øjenåbnende indblik i, hvordan kommunernes personregistreringer afslører, at familiestrukturen har ændret sig gennem de sidste par generationer.

Med i maskinrummet

Museets medarbejdere og skribenter i årbogen har også kigget inden for i deres egen verden. Derfor rummer bogen en del artikler om museets nye formidling – ikke mindst de nye udstillinger om oldtidens kulturhistorie på museet i Randers, men også om det ”usynlige” arbejde med konservering og rengøring. Når man læser med her, får man en sjælden mulighed for at komme med ned i museets maskinrum og få indblik i de overvejelser, tanker og det arbejde, der ligger bag, når et museum for eksempel laver nye udstillinger.

Årbogens redaktør, museumschef Jørgen Smidt-Jensen, tror på, at formidling af museets skjulte arbejde kan være med til at bringe museet og dets brugere tættere på hinanden. I sit forord skriver han, at Museum Østjylland gerne vil indvie alle i, hvad der foregår i museets mange ”maskinrum”: Formidlingskontoret, forskerens kontor, konserveringsværkstedet og udstillingsrummet for at give museet et ny betydning for brugerne.

Hvis man har lyst til at kigge bag kulisserne i et museum, giver Museum Østjyllands årbog rig lejlighed til det.

Publiceret 29 November 2018 13:08