Anders Stegger og Julie Toft, værter i programmet STEGGER & TOFT, kommer til Ryomgård på mandag

Anders Stegger og Julie Toft, værter i programmet STEGGER & TOFT, kommer til Ryomgård på mandag

Ryomgård kommer i æteren på mandag

P3 kommer til Ryomgård på mandag og søger en ung frisk person til at være med i radioprogrammet Stegger og Toft og tale om sit facebookforbrug

Af
Lars Norman Thomsen

P3 kommet til Ryomgård mandag 3. december og optager radioprogrammet Stegger og Toft på Marienhoffskolens parkeringsplads.

Værterne i programmet er Anders Stegger og Julie Toft. Sidstnævnte har en fortid i Ryomgård, hvor hendes familie fortsat bor. Hun vender således også tilbage til barndommens skole, Marienhoffskolen, for en stund.

Til programmet søger tilrettelæggerne en ung frisk person i alderen 20-35 år, der vil tale om sit facebookforbrug.

Så er du frisk på en tur i æteren, så duk op på Marienhoffskolens parkeringsplads i tidsrummet 16-18, hvor optagelserne til programmet løber af stabelen.

Facebook er i høj grad stadig på læberne af den danske befolkning og er fortsat det mest populære sociale medie blandt unge efterfulgt af bl.a Snapchat, YouTube og Instagram. Faktisk bruges Facebook i 2018 af 93-95 procent af de unge i aldersgruppen mellem 12-30 år (Kilde: Compan Young).

Publiceret 28 November 2018 08:38

SENESTE TV