I 2015 blev der også ledt efter Lisbet Nielsen. Dengang havde man ikke held med at finde hende. I weekenden blev hendes skelet angiveligt fundet af en gruppe jægere på Djursland.

I 2015 blev der også ledt efter Lisbet Nielsen. Dengang havde man ikke held med at finde hende. I weekenden blev hendes skelet angiveligt fundet af en gruppe jægere på Djursland. Arkivfoto: Øxenholt Foto

Medie: Skelettet af myrdet kvinde fra Risskov er muligvis fundet på Djursland

Ifølge Århus Stiftstidende er skelettet af Lisbet Nielsen, der forsvandt for ni år siden, muligvis fundet i en skov på Djursland

I weekenden blev der angiveligt gjort et nyt fund i en ni år gammel mordsag. I en skov på Djursland tæt på Aarhus Lufthavn blev der fundet et skelet, som Århus Stiftstidende erfarer fra flere kilder er resterne af Lisbet Nielsen, der forsvandt for ni år siden. Det skriver mediet onsdag aften.

Østjyllands Politi har endnu ikke bekræftet det.

For ni år siden forsvandt den dengang 46-årige Lisbet Nielsen fra sit hjem i Risskov, og hun blev aldrig fundet igen. Hendes daværende kæreste, den dengang 42-årige Bjarne Østergaard Madsen, blev anholdt i sagen, men han nåede aldrig at blive dømt, da han en time inden, han skulle have været for en dommer, begik selvmord i sin celle i arresten i Aarhus.

Flere gange tidligere har politiet ledt efter Lisbet Nielsen på Djursland, men uden held. I weekenden blev hendes rester muiligvis fundet nær Aarhus Lufthavn.

Flere gange tidligere har politiet ledt efter Lisbet Nielsen på Djursland, men uden held. I weekenden blev hendes rester muiligvis fundet nær Aarhus Lufthavn. Arkivfoto: NORDE ERNST VAN/ Ritzau Scanpix

Bjarne Østergaard Madsen havde en dyster fortid, hvor han to gange tidligere var blevet dømt for at have dræbt tidligere kærester. Det skrev BT tilbage i en artikel fra 2017. Det første drab fandt sted, da han blot var 16 år gammel. Det skete i jalousi, hvor han dræbte sin 15-årige kæreste.

Som 23-årig i 1990 kvalte han sin 21-årige kæreste efter et skænderi, hvor hun havde talt med en anden mand på en restaurant.

Efter Lisbet Nielsen forsvandt i 2009 har politiet flere gange ledt efter hendes lig. Dengang foregik eftersøgningen også på Djursland, men politiet fandt aldrig Lisbet Nielsen.

Ifølge Århus Stiftstidende var det en gruppe jægere, der i weekenden gjorde det uhyggelige fund, som muligvis er resterne af Lisbet Nielsen.

jwh

Publiceret 21 November 2018 21:11

SENESTE TV