Yderst set fra højre: Jørgen Andersen. De tre sortklædte herrer i midten er Jørgens trænere fra Midtdjurs: Paw Rønde, 6. dan (cheftræner), Søren Bak Sølle, 7. dan og Karl Rathje, 6. dan. De øverige er deltagere fra andre klubber. Privatfoto

Yderst set fra højre: Jørgen Andersen. De tre sortklædte herrer i midten er Jørgens trænere fra Midtdjurs: Paw Rønde, 6. dan (cheftræner), Søren Bak Sølle, 7. dan og Karl Rathje, 6. dan. De øverige er deltagere fra andre klubber. Privatfoto

Ny sortbælte i Midtdjurs Taekwondo Klub

Jørgen Andersen fik det sorte bælte efter flere timer lang prøve

taekwondo Midtdjurs Taekwondo Klub har fået en ny sortbælte, kaldet dan-bærer. Det er Jørgen Andersen, der efter en flere timers lang prøve i Hamburg viste, at han kunne klare de strenge krav, der bliver stillet.

Jørgen Andersen har dyrket taekwondo i Midtdjurs Taekwondo Klub i flere år og har det seneste år deltaget i den særlige træning, der bliver givet til elever, der nærmer sig det sorte bælte.

Der er specialtræning hver mandag, hvor der også deltager elever fra andre klubber. Jørgens to ældste sønner har også gået til taekwondo, men det blev altså far, der først fik det sorte bælte.

Midtdjurs Taekwondo Klub mistede for et års siden sin 'gamle' stormester, Wandy Nielsen, men holder stadig kontakt til sin koreanske grandmaster Shin Boo-Young, som holder til i Hamborg, og hvor selve sortbælteprøverne som hovedregel foregår.

Selve gradueringen foregik over fire timer, hvor der blev vist grundteknik, øvelsesrækker, kampteknik, kampe med og uden veste samt gennembrydninger i form af forskellige slag og spark.

Dommerpanelet bestod af stormestrene Paw Rønde, cheftræner og 6. dan, Søren Bak Søballe, 7. dan og Karl Rathje, 6. dan. Herudover Grandmaster Shin Boo-Young, 9. dan, samt flere højt graduerede sortbælter fra henholdsvis Tyskland og Herfølge.

gs

Midtdjurs Taekwondoklub hører sammen med Taekwondoklubben Hwa Rang Århus samt Randers og NordjyskTaekwondoklubber i et WandyHwaRang-fællesskab omkring nu afdøde Wandy Nielsen. Klubberne samarbejder om fælles træninger, ungdomslejre, gradueringer og sommerlejre.

Klubben har også et bønehold, Panterne, der følger det såkaldte Mon-system. Der er for børn i alderen 6-9 år.

Midtdjurs Taekwondoklub holder til i Kolind+Hallen og træner fast mandag 19.00-20.30 og torsdag 19.00-20.45. Panterne træner mandag fra 17.30 til 18.30 .

Graduering = prøvning, examen.

Dan: Når man får sit første sorte bælte, kaldes det 1. dan. Dan er et udtryk for graden af ens træningsniveau. Man kan i taekwondo få helt op til 10. dan grader, som hver skal bestås med en graduering, som er en slags eksamen. Den 10. dangrad er dog forbeholdt ganske få.

Publiceret 16 November 2018 07:00

SENESTE TV