Rosenholm Lægecenter I/S bygger 175 kvadratmeter til det eksisterende areal, og er et af de lægehuse på Djursland, der efterspørger flere patienter. Arkivskitse

Rosenholm Lægecenter I/S bygger 175 kvadratmeter til det eksisterende areal, og er et af de lægehuse på Djursland, der efterspørger flere patienter. Arkivskitse

Lægerne i Norddjurs og Syddjurs har stadig plads til nye patienter

Praktiserende læger i Region Midtjylland, herunder lægerne i Norddjurs og Syddjurs, har nu plads til lidt flere nye patienter end de har haft de seneste mange år

Af
Lars Norman Thomsen

LÆGE Borgerne i Region Midtjylland har fået lidt lettere ved at vælge en lokal praktiserende læge. Det viser en ny undersøgelse.

Praktiserende læger i Region Midtjylland har nu plads til lidt flere nye patienter end de har haft de seneste mange år.

Det er blandt aktuelt i både Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

I den årlige Lægedækningshøring, som regionen har lavet siden 2013, ønsker lægerne at åbne op for 29.000 flere patienter og kan øge tallet til 76.000 flere patienter. Det er første gang siden 2013, at regionen oplever en stigning i antallet af patienter, der kan tilmeldes praksis.

"Praktiserende læger er afgørende for at sikre os hjælp, når vi bliver syge, fordi næsten al behandling begynder hos vores egen læge. Jeg er rigtig glad for det arbejde lægerne yder og for at så mange har mod på at få flere patienter," udtaler Annette Roed, formand for udvalget for Nære Sundhedstilbud i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.

En læge tæt på

Selvom egnens praktiserende læger samlet set har plads til flere patienter, er der forskelle internt i regionen.

Lægerne i Norddjurs, Syddjurs, Struer og Favrskov kommuner har plads til flest ekstra patienter, hvorimod lægerne i Horsens, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Odder kommuner har mindst plads til flere patienter.

Når en lægepraksis har mere end 1.600 faste patienter pr. lægekapacitet, har praksissen i henhold til overenskomsten ret til at få lukket for tilgangen af patienter, men en praktiserende læge kan godt have op til 2.700 patienter.

Publiceret 16 November 2018 10:00

SENESTE TV