Diabetesforeningens protektor, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, har netop overrakt de 225.000 kroner, som er et af tre forskningslegater fra Diabetesforeningen til adjunkt, Ph.D., Cand. Scient. Med. Simone Riis Porsborg. Til højre står Diabetesforeningens formand Truels Schultz. Foto: Claus Bjørn Larsen

Fornemt legat til tidligere Ryomgård pige

Simone Riis Porsborg, født og opvokset i Ryomgård, har modtaget Diabetesforeningens Forskningslegat 2018

Af
Lars Norman Thomsen

Simone Riis Porsborg, 31, har modtaget Diabetesforeningens Forskningslegat 2018 på hele 225.000 kroner.

Legatet blev overrakt af Diabetesforeningens protektor, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

Simone Riis Porsborg er adjunkt, Ph.D., Cand. Scient. Med., Laboratoriet for Stamcelleforskning, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Hun er født og opvokset i Ryomgård og har gået i skole på Marienhoffskolen. Hun har studeret i Aalborg, hvor hun også arbejder. Hun er nygift og har siden 2017 boet i Støvring.

Legatet på 225.000 kroner fra Diabetesforeningen går til at støtte Simone Riis Porsborgs projekt: 'Potensmarkører for Stamceller til Heling af Kroniske Sår'.

Projektet har til formål at finde et panel af prædikative markører for stamceller fra fedtvævs effekt til heling af kroniske sår inkl. diabetiske fodsår. Disse skal bruges i udviklingen af en stamcelle-baseret terapi til behandling af kroniske sår. Den stamcelle-baserede terapi vil forhåbentligt kunne begrænse behandlingstiden af diabetiske fodsår, mindske risikoen for amputation og sikre en pæn og funktionel opheling.

Publiceret 16 November 2018 20:03

SENESTE TV